Oldsagskommissionens medlemmer

Adam Wilhelm Hauch

Kammerherre og hofmarskal Adam Wilhelm Hauch (1755-1838), var leder af kongens kunstkammer og et fremtrædende medlem af centraladministrationen. Hauch var ligeledes den direkte forbindelse til kronprins Frederik, fra 1808 den enevældige konge Frederik den Sjette. Hauch var kommissionens selvskrevne formand.

Frederik Münter

Frederik Münter (1761-1830) havde været hovedkraften og penneføreren bag kommissionen. Han havde endog mere eller mindre udvalgt dens medlemmer, ikke så meget efter deres viden og indsigt som af strategiske hensyn. Hans håb og plan var oprettelsen af et internationalt museum, med oldsager fra hele verden, et museum, der kunne fungere som et stort arkæologisk og numismatisk institut. Dette håb var helt i overensstemmelse med oplysningstidens ideer, men så langt fra med den unge nationalromantik. Derfor, som Münter i al fortrolighed skrev til en af sine udenlandske kolleger, måtte man starte med de nordiske oldsager, og af politiske grunde måtte Münter inddrage medlemmer af kommissionen, der kun havde en snævert national synsvinkel og som i længden ville modarbejde hans planer. Münter nåede da heller aldrig at se sin drøm opfyldt. Det blev ikke før efter treårskrigen 1848-1851, at den etnografiske samling og antiksamlingen blev indlemmet i Oldsagsmuseet.

Werner Hans Frederik Abrahamson

Kaptajn og lærer ved artilleri-kadetterne Werner Hans Frederik Abrahamson (1744-1812) valgtes som menigt medlem. Baggrunden for valget af Abrahamson var bl.a. hans interesse for sprog og runer. Abrahamson, der stammede fra Slesvig, var ligesom Nyerup stærkt nationalt sindet, og han arbejdede bl.a. for at ændre kommandosproget i hæren fra tysk til dansk. Herudover var han kendt som forfatter og digter. I dag huskes hans litterære virksomhed dog kun for enkelte småting, som f.eks. ”Min søn, vil du i verden frem, så buk….” Noget tyder på, at det var trekløveret Abrahamson, Münter og Nyerup, der var de egentlige skabere af kommissionen og dermed Oldsagsmuseet, men Abrahamsons rolle er ikke velbelyst. Münter karakteriserede i øvrigt Abrahamson som den, der vidste mest om den nordiske fortid.

J. P. Monrad

Nordmanden J.P. Monrad (1758-1834) var ligeledes ansat i centraladministrationen, og var deputeret kancelliet. Han var medudgiver af bladet Collegial Tidende, som skulle komme til at præsentere mange af Oldsagsmuseets genstande for offentligheden. Det blev Monrad, der kom til at passe samlingen på kirkeloftet, og han skulle haft betydelig større flair end Nyerup for den formidlingsmæssige side.

Børge Thorlacius

Professor i latin Børge Thorlacius (1775-1829) blev Kommissionens yngste medlem. Udnævnelsen af Thorlacius som medlem af Oldsagskommissionen var kun en af flere fremtrædende anerkendelser, der skulle blive ham til del. Hans imponerende karriere gav ham andre vigtige kommissionspladser og Thorlacius opnåede også at blive universitetets rektor. Skønt uddannet i latinsk og græsk filologi og i teologi, steg interessen for de nordiske forhold synligt hos Thorlacius efter hans indtræden i Oldsagskommissionen.