Middelalderen (800-1300/1500)
Det er umuligt at sige, hvornår middelalderen begyndte, og hvornår den sluttede. Det afhænger helt af, hvilken del af Europa man taler om. Overgangen fra middelalder til renæssance skete gradvis fra syd mod nord med udgangspunkt i Italien, Nordspanien og Frankrig.
Musik til Guds ære
Kirker og klostre var vigtige centre for musikkens udbredelse. De mange sangbøger, som er bevaret, gør det muligt at genskabe store dele af middelalderens kirkemusik.
I kirkerne kunne rig og fattig, unge og gamle høre enstemmige og flerstemmige sange fremført af præster og munke, som var oplært i at læse den tids noder. De håndskrevne sangbøger var store, så flere kunne synge fra samme bog.
Sproget i den katolske kirke var latin; men musikken og billederne på de kalkede vægge talte direkte til det enkelte menneske: Kun de færreste var sikret en plads i himlen, når der blev blæst i basunerne på dommens dag - og billedet af de fortabte sjæle på vej ned i Helvedes flammer kunne alle forstå.
Musik for enhver
Uden for kirken havde musikken mere jordnære funktioner.
Middelalderens spillemænd tilhørte ikke nogen bestemt stand eller lukket social gruppe – de var brikker i en større social sammenhæng.
Omrejsende musikere spillede til livets og årets fester, hvor de kom frem – lønnen var naturalier eller penge. Musikerne var populære, men i lighed med andre omrejsende erhverv lå de nederst på den sociale rangstige – sammen med bl.a. gøglere, jonglører og dyretæmmere.
Andre musikere fik ansættelse i byerne eller hos adelen og opnåede dermed højere social status end deres omrejsende kolleger.
Vi ved ikke meget, om hvad musikerne spillede, men kalkmalerier, billeder, tekster og andre kilder kan give et indtryk af mange af de instrumenter, som prægede musikken i middelalderen.
