Nordisk forhistorie
Bronzealder (ca. 1800 - 500 f. Kr.)
I ældre bronzealder kendte man til lydfrembringende redskaber, der i dag kan opfattes som musikinstrumenter. Bjælder og dyrehorn med fingerhuller hører - også i andre kulturer – til de ældst kendte musikinstrumenter; det samme gælder benfløjter og panfløjter. Udover brug i det daglige arbejde og til almindelig adspredelse kan instrumenter også have tjent som statussymboler.
Bronzeluren er især omgærdet af mystik. Navnet ’lur’ kommer oprindeligt fra de islandske sagaers beskrivelser af kamphandlinger.
Jernalder (ca. 500 f. Kr. – 1050 e. Kr.)
Vikingetiden havde intet kendskab til bronzeluren. De første lurer blev fundet i Danmark i 1797, og de havde da ligget i tørvemoserne i mere end to tusind år.
Gengivelse af musikinstrumenter fra jernalderen er få i Norden. Takket være fundne fragmenter har man kunnet rekonstruere for eksempel rasleinstrumenter af jern, forskellige knipsede strengeinstrumenter og fløjter af ben og træ.