Dansk folkemusik
Spillemænd, jonglører, gøglere og legere
I middelalderen var musikerne ofte knyttet til en omrejsende trup uden fast bopæl. De optrådte på torve og pladser – og spillede for både rig og fattig.
De omrejsende bragte musik- og danseformer med sig rundt i Europa – som det også kendes fra 1800- og 1900-tallets omrejsende sigøjnere. Ligesom sigøjnerne blev de omrejsende mødt med en blanding af beundring og ringeagt.
Kontakten mellem musikere og lokalbefolkning bidrog til udbredelsen af tidens musikinstrumenter. Sækkepibe, lut, humle, fidel, drejelire, fløjte, tromme og andet slagtøj var nogle af de instrumenttyper, som levede videre i den lokale folkemusik.
Se nærmere om jonglører, gøglere og legere.
Landsbyspillemandens instrumenter
Violin, klarinet og fløjte var spillemandens foretrukne danseinstrumenter omkring år 1800 - visse steder også obo og cello. Skiftet fra de middelalderlige strygeinstrumenter fele og gige til violin var sket sideløbende med, at de folkelige bordun-instrumenter sækkepibe, langeleg og drejelire var gået ud af brug og erstattet af blæseinstrumenter som klarinet og fløjte. Årsagen til denne ændring skal bl.a. søges i den påvirkning, de professionelle stadsmusikanter havde haft på bøndernes musikvaner siden slutningen af 1600-tallet.
Stadsmusikanterne var kongeligt udnævnte musikere, som i perioden 1670-1848 havde eneret på al betalt musik i by og på land inden for klart afgrænsede distrikter. Det betød i praksis, at bønderne skulle betale stadsmusikanten og hans ansatte for at spille til bryllupper, høstgilder og andre fester - begivenheder, som tid
ligere havde skaffet den lokale spillemand en ekstra indtjening.
Bonden kunne idømmes en bøde, hvis han hyrede den lokale spillemand - og spillemanden risikerede at få konfiskeret både indtjening og instrument. Først efter 1849 kunne spillemændene igen lovligt (!) tjene lidt ekstra ved at spille for andre - men da var de middelalderlige instrumenter for længst gået ud af brug, og både spillemænd og bønder ville have "rigtige" instrumenter.