Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Peru-nederdel

Peru-nederdel

I 1970'erne var moden uden strenge regler, meget var muligt. En håndstrikket nederdel fra Peru kunne sagtens kombineres med en fabriksfremstillet designerbluse, selv om de havde to meget forskellige stiludtryk.

Den strikkede nederdel er egentlig en traditionel indiansk poncho af lamauld, men i Danmark blev det moderne blandt "flippere" at bruge ponchoen som nederdel. Nederdelen blev købt i slutningen af 1970'erne i butikken Janus, som var en af de første i Danmark til at importere folklore inspireret tøj fra fx Pakistan, Indien og Sydamerika.

Den tidstypiske, kropsnære bluse i bomuldstrikot er en klassiker fra butikken Nørgaard på Strøget i København. Grundlæggeren Jørgen Nørgaard fik de første bluser produceret på en fabrik i Ikast i 1967. Her fremstilles blusen fortsat, og den sælges stadig i butikkerne på Strøget og i andre butikker rundt i landet. Snittet er uændret, men farver og mønstre følger tidens trend.

Blusen og nederdelen blev brugt af Julie Thesander, Rungsted, da hun var 15-16 år.

Dragtbeskrivelse

Håndstrikket peruviansk lamauldsponcho brugt som nederdel. Strikket sammen af 2 dele med striber, mønsterbort og bort med lamaer. Nederst frynser. I livet rib og slids bagpå. I rib indsat en lædersnor med knude for enderne og en grøn og blå træperle. Tynd, meget kropsnær bluse i rust/gylden bomuldstrikot strikket i brede ribstriber. Rund hals og lange ærmer. Mærke: "Nørgaard på Strøget."

Nederdel/Perunederdel, mus. nr. 365/1990 Uld. Lysebrun, mørkebrun og hvid. Snor, læder. Perler, grønt og blåt træ.

Længde midt bag: 86 cm Livvidde: 52 cm Vidde: 188 cm

Bluse, mus. nr. 397/1992 Bomuld. Gylden rustbrun.

Længde midt bag: 53