Schiønnings Pro Memoria angående Samlingen

P.M.

Det har stedse forekommet mig som en hos os endnu Fejlende Indretning, at der ikke var en stiftelse, hvor man for betaling, kunne aflevere manuskrpbter, saa vel i levende live, som ved dødsfald, for enten at forblive der for bestandig, eller og til en vis tid , da arvingerne kunne faae aar eller curieusitet til selv at dømme om, hvad der var dem nyttigt og kiær der af eller ikke, da ikke saa mange ofte gode papirer eller dog curieuse for familien skulle af skifteforvalteren i en hast spoleres af dem tillige med de der var af ingen værd, eller dog siden efter bortkomme uden nogen ved hvor de ere afblevne, da man dog ved, de afdøde have været i besiddelse af saadanne, men i mangel af et saadant offentlig arkiv og sikker gemme (der aldrig forandrede ejer elle sted, men tilhører som alle) nu ingen steds mere er at finde, som kunne anføres mange exempler paa. 

I en meget langt rolighed over en snes aar jeg har haft længere end jeg har ventet og skiøttet om, har jeg for en stor del amuseret mig med at optegne tanker hastig om alt, hvad der kunne falde mig ind, ligesom og i anledning af læsning i mangfoldige volumina, dels indbunden og dels endnu uindbunden, som vel var kuns for det første, udkast og anmærkning, for ved lejlighed at udarbejde et og andet ordentlig deraf, men denne tid er ikke kommet, da det stedse alt for meget amuseret mig at skrive flere tanker til, at tegne bøger, i hvilke jeg med faa ord kunne have optegnet indfaldende tanker, og altsaa for mig intet mere at gøre ved samme, da jeg alt har naaet høj alderdom, og tillige i adskillige aar været slaget med spasma eller indvendige kramagtige tilfælde især om nætterne, at jeg ikke kan vide, naar jeg muelig kunne gaa bort deri, saa er da tiden kommen, at jeg enten skulle kassere alt dette som ufuldkomment, eller om det mueligt kunne henligge et sikkert sted en hel snes aar eller mere tilbunden, og forseglet, da endskønt jeg nu næsten intet erindrer selv med vished deraf, saa ved jeg dog saa meget, at det næppe skikker sig for den nærværende tid , da det og for det meste er skrevet frit, just ligesom jeg paa den tid tænkte det, og efter den disposition, jeg da kan have været i, hvorved jeg mulig kunne have stødt nogen eller mulig skrevet frit om noget, jeg ikke burde, og som derfor skulle fortryde mig. At kassere saadant fordi det ikke er fuldkomment eller ordentlig nok, mærker jeg nu, man ikke har mod nok til, især naar der er en saadan mængde og mange aars arbejde, heller vælger man den vildere vej, at se det henlagt paa et sikkert sted uset, til dets tid er kunne være forbie, da der maaske kunne være en af min familie eller nogen af min familie nu, der skulle have den lejlighed eller curieusitet at kunne give det et saadant vist og sikkert gemme, saa er det, jeg har tænkt efter, at saadant stedse var bedst paa saadant et sted som omtalt er, men i mangel af samme ville mulig Universitetets Bibliothecarius have den godhed at forunde samme en plads der, hvorfor jeg med største fornøyelse om mine omstændigheder havde tilladt det, skulle testementeret en kapital til Bibliotheket som til en aarlig leje derfor, og dersom min lejlighed endnu skulle blive dertil, vist og skal ske, i fald jeg tør forhaabe det kunne for altid faa et sikkert gemme der; saaledes som de nu staa indpakkede i en kuffert og en liden rød skibskiste, hvortil der og kunne følge det skab, de stedse har staaet i, dersom ikke noget andet der skulle være ledigt og belejligt, og som jeg haaber muelig nærmere mundtlig at kunne aftale med herr Bibliothkarius selv, som jeg haver hørt er Herr Prof. Nyrop. 

Jeg vilde nødig have, de nu ved min død straks skulle splittes ad, sælges og komme i andre hænder, hvortil de ikke nu er skikkede, og som dog ingen papirer kan sige sig fri for, naar de ikke ere saa lykkelige straks at kunne faa et bestandig og sikkert gemme. Jeg vil optegne for saa vidt jeg nu til visse erindrer de manuskripter som findes i ommeldte 2de gemmer, hvoraf nogle vel ere af betydelighed, eller curieusitet, kuns mine ere det ikke, men som det er derfor, jeg ønsker maatte tages med, og i betragtning af samme maatte faae samme sted, og alle forblive samlet paa et sted, i fald jeg ikke skulle faae lejlighed at gøre andre offerte derfor.

1. En meget tyk stor oktav, indhæftet i gammel pergamens munkeskrift, bestaaende af alle Kong C4’s stile og breve, fra han begyndte at oversætte paa latin, og bestandig endnu i hans hele mindreaarighed som konge. Altsammen med hans egen haand skreven med flid, som konferensraad Erichsen holdt for rar og ønskede til Kongens Haandbibliothek, men som da formodentlig havde nu været brændt.

2. Originalen af Tycho Brahes søsters breve paa adskillige ark indbunden i folio til hendes søster, hvoraf man kender hendes tanker og karakter.

3. Kong Friderich 2.s originale brev til Gyldenstiern synes mig, hvor i han bebrejder og straffer ham for han havde været uartig imod sine forældre.

4. En Førken Billes efterretning paa vers, vidtløftig om hendes familie.

5. Grev Struensees forsvar og breve til hans forældre, etc.

6. Adskillige af doktor og konfessionarius Hans Leths skrifter, hvor i og et Kong C.4 ??? angaaende.

7. Hans søn, magister og provst i Stevns Herred, Jørgen Leths prædikener i 3 vol. 4to.

8. Nogle af hans søn igen, professor Leths skrifter.

9. Et gammel malabarisk eller indiansk manuskribt, velskrevet i 12 ? over 100 p. omtrent.

10. Adskillige paa Søe Accademiet forfærdigede bøger, nemlig 2 arithmetiske, 2 navigationsbøger og et tillæg til samme, en artillerie bog, en stoer geometrisk og mathematisk bog, alle in folio, og median folio.

11. Et manuskript det praktiske sømandskab angaaende i 8 kvartvolumina, omtrent 3565 p.

12. Et dito Pensée Detachée eller archiv af tanke journaler, bestaaende af udkast og optegninger til adskillige afhandlinger, anmærkninger, materier og indfalt, betegnet med D, 8 vol. i 4362 p.

13. Et do. betegnet med F, 3 kvartvolumina 1400 p.

14. Et do. betegnet med R, 2 kvartvolumina omtrent 800 p.

15. Et do. betegnet med P, 4 kvartvolumina omtrent 1600 p.

16. Et do. betegnet med S, 2 kvartvolumina 1010 p.

17. Et do. betegnet med A, 12 kvartvolumina omtrent 4800 p.

18. Et do. betegnet med T, 8 kvartvolumina 3150 p. omtrent.

19. Journaler fra 1732 til 1805, 7 vol. omtrent 3200 p. eller flere.

20. Koncepter til breve i 4 kvartvolumina over 2000 p., synes mig.

21. Admiralitets- og andre ordres og breve til mig i 2 foliobind.

22. Min sag for en ober krigs ret 1781 med forhør og forsvar, noget det deri fejlende er forbleven i sal. grev Bernstorffs stervbo, og som faaes saa snart der deri findes.

23. En brevebog for 1781 i stor kvart, mest min sag angaaende.

24. Familiebreve og ligvers i folie, hvori en del gamle.

25. En del volumina breve i folie og kvart, hvis antal nu ikke erindres tillige med mere som heller ikke erindres. Nogle skibsjournaler synes mig og, som nu ikke kan efterses, da det alt staar indpakket, og ikke uden største ulejlighed og tidsspilde kan bydes, der nu aldeles ingen tid haves til, en del mere haves vel endnu, men jeg tør ikke forulejlige med mere.

26. Nogle exemplarer af en liden trykt bog følger og med, skreven over for 30 aar siden efter begæring i et selskab i den trykkefriheds tid, da man uden ansvar kunne skrive alt, hvad man ville. Dens titul er: Klage og formaning til ægteskab af en gammel frøken, 1771.

27. Et nobilitationsbrev med segl og gayohel(?) af en gren af den Schiønningske familie, men som er uddød, det er dateret, skulle ellers nogen af familien ønske at beholde samme, da skal jeg bede, det og maatte leveres dem.

Jeg forhaaber og ønsker, at ingen af min familie skulle have noget imod dette. Min kone haver ofte givet mig tilladelse til denne ringe disposition, da det altsammen næsten er af ingen værd, blot efter mange aars forløb mulig en kuriøsitet for nogle, men hvilken tid det umulig kan opnaa uden saaledes at have et vist og sikker gemme, da alt hvad der idelig skal skifte ejermænd og sted, og derved tillige være udsat for skødesløse ejere, tyvehaand, usikker laan, etc. men især ildebrand er stedse i en hast forloren, uden at nogen siden kan gøre ringeste forklaring om, hvor det er afbleven. Det eneste, der mulig skulle være af nogen værd, er C4 stile og breve for curieusitetens skyld, men det haver jeg kuns betalt 8 skilling for, da hverken jeg eller nogen paa auktionen kendte dets renhed, og just blot købte det som en stilebog fra et af de forrige seculer for curieusitetens skyld, og dets anseende alderdom, som mig har det altsaa intet kostet eller noget tab sker derved.

Skulle nogen af min familie have den curieusitet, at ville se nogen af disse bøger, eller noget af hvad jeg kunne have skrevet, da haaber jeg, Bibliotheket og tillader dette, endog paa nogen lang tid, imod at stille den sædvanlige sikkerhed derfor, som ved manuskripters udlaan plejer at ske. Som mig da synes, kan være dem det samme, enten det gemmes eller faas derfra, eller fra noget andet sted, da de alle er her i byen, og formodentlig og stedse forbliver her, som er i sær min konge og mine døtre, min broder og hans børn, samt mine datter børn, der da og kunne faa dem straks og førend de 2 aar var forløben, jeg ønskede de ikke saas af fremmede, imod at de leveredes tilbage igen sammenbunden og forseglede, ligesom de blev modtagne, men for hvilken ulejlighed jeg da meget har at gøre undskyldning for bibliothekaren. Jeg kan altsaa ikke se, at nogen af min familie kan bære nogen fortrydelse over noget af dette, som kuns er, for at samme kan have et sikkert gemme og ikke noget stykke skilles derfra, da brugen af det, om nogen skulle finde lyst dertil, derfor er den samme, men sikker hele 10 gange førend og for altid ikke alene for ??? livs tid. Jeg haver i disse øjeblikke ikke tid til at tegne mere om dette, men haaber og ønsker, og vist formoder, at om min død skulle indtræffe førend derom blev gjort nogen videre ret lovmæssig disposition, om dette foranførte, da maatte gælde ligesaa fuldkommen som om det var en saadan, da det er en ting af saa ringe betydende – skulle min kone en gang efter min død komme i lykkeligere omstændigheder, ved at jeg skulle have som en tilfredsstillelse, tiderne mulig ikke nu er til, tvivler jeg ikke paa, hun giver en liden kapital mulig 100 rigsdaler for den godhed, at ommeldte bøger eller manuskripter for altid har sikker plads og gemme der.

Bagsværd d. 9. april 1805.

P. Schiønning.

I megen hast førend jeg rejser til København

10.4.1805

Hvad smaa familiepreciosa er angaaende, hvis værdi just ikke var af saa stor betydenhed, men som det mere er en familie om at gøre, formedelst den erindring der kunne derved stedse at kunne være og findes paa et vist og sikkert sted for altid til eftersyn og laan for nogen tid. Da ved jeg just ikke, om de offentlige biblioteker og tager imod samme, under ansvar og bestandig forblivelse der, som kuns optager et lidet rum, thi var det saa, da skulle jeg og meget ønsket om det kunststykke i miniaturskildring af confessionarius Doctor Hans Leth, jeg har, brændt paa porcellain, synes mig, som Kong C.4 (sic.!) lod den berømte miniatur skildrer Prieur forfærdige, og kunne leveres til Universitetsbiblioteket, ligesom og kong C.5.s miniaturskilderi indfattet i guld, og med guldfotteral, som han forærede ham, og som er bleven sagt at bære om han ville, den og søkaptajn og kongelig ekvipagemester Hans Leths miniatur skildret af hans ven den gamle kommandør B. Grotschilling. Disse 3de stykker er mig bleven overleverede for omtrent 30 aar siden af schoutbynacht Flensborg, med begæring, at jeg førend min død ville overlevere dem paa et saa sikker sted, at de aldrig kunne komme bort. Han havde faaet dem forærende af generalløjtnant Leth i hans ungdom, hvor de med rette og burde forblive som den ældste linie af familien, men man ser deraf, at han ikke har agtet dem mere, og troet saaledes at have dem i eje, at han kunne forære dem bort til hvom han ville, altsaa og sælge dem til hvem han ville, og det vil enhver og tro som faar dem i gemme, godt var det nu den gang, at det var til en af familien, hvorved de ikke kom fra den uden at man vidste mere hvor de var afbleven. Jeg ved ikke bedre, naar jeg skal opfylde hans formaning, end at de kunne leveres til et saadant sted, men som jeg vil lade ankomme paa de efterlevendes godtbefindende, jeg tvivler ikke paa, at de endnu kunne komme i god og sikker eje, mulig et 50 aar, men hvad er høj partikulær eje og gemme, hvor der var saa mange hændelser og tilfælde i livet, men ofte ikke sig selv mægtige i. Bekendt er det, at Kongens portræt førend jeg fik det, nær engang havde bleven en jøde til del for en veksel af 50 rigsdaler. Det er egentlig kuns den ældste af familien, der gemmer saadant, og da kan se saadant saa tit han vil, men derfor ser dog aldrig derpaa, de andre skal stedse gaa til ham naar de vil sa samme, vil nu suponere at saadant aldrig maa sælges, forødes ellerr gives bort som bør være, altsaa ingen værd at have deri, hvorfor kun det da ikke lige som vel ligge paa saadan et sted, og enhvor ligesaa vel kan søge der til for at se det, eller kan det til sig for nogen tid. Drister den sig til at sælge det som har det i gemme, har han vel en ringe fordel derved for en kort tid, men derved har begaaet en virkelig uretfærdighed og tyveri imod de andre, der heller skulle ønsket det havde været leveret til et saadant sikker sted, hvor det stedse havd været i behold, og mon ikke han selv med for aldrig at komme fristelse for at begaa en saa ??streg, som man gemenlig hører noget efter hver sted under en og anden forvending, da mange og er store Zacker (?) af at gemme paa saadanne blot curieusiteter, da en sølv eller guld ramme, eller futteral er nok for den til at gøre det i penge, dette reede væsen der over gaar til curieusitet og hvo kan cavere for hvad ejeren eller gemmeren saadant engang kan faa der havde lyst til at ville gøre sig en saadan liden lumpen fordel derved engang, selv naar der engang kunne været en forlegenhed for penge, som da troedes at være en gyldig aarsag siden at tale om det meget andet saadant stedse er udat for som sagt ved ildebrand, tyveri, udlaan, vel og pantsættes, kort foræring, etc. hvilket alt er hændt, ved engang naar man ligesom er træt af at gemme længere paa det, og har set sig træt derpaa, at levere det til et saadant sikkert seculus og 1000 aars gemme.