Bonden
Bondestanden havde middelalderen igennem haft pligt til at stille med alle våbenføre mænd, når en fjende nærmede sig landet. Med budstikker og ild på bavnehøjene blev signalet om at møde med våben i hånd givet videre. Men denne mobiliseringsmåde blev også brugt ved bondeoprør. Konge og adel var derfor ikke udelt begejstrede for en styrkelse af bøndernes militære potentiale.
Bonde og kriger
Begyndelsen af 1500-tallet var præget af store bondeoprør i Tyskland, og der var også flere bondeopløb i Danmark. Fra et af dem ved vi, at bøndernes bevæbning var 4 geværer, 6 armbrøster og 10 spyd eller forke for hver 20 mand. I forhold hertil var andelen af geværer i de professionelle hære ca. 6-7 for hver 20 mand.
I krigstid spillede bønderne en væsentlig rolle 1500-tallet igennem. Under Danmarks krig mod Sverige 1563-70 blev der kalkuleret med, at bønderne i grænseherredet Gønge alene kunne sørge for bevogtningen af grænsen.
Bønderkarle bliver udskrevne soldater
Under Kalmar-krigen 1611-13 nød bønderne ikke længere den samme tillid. Man sendte professionelle soldater for at træne, eksercere og kommandere dem. Og man ville ikke længere lade bønderne være alene om opgaverne. Året efter krigen traf man beslutningen om fast at udskrive 4.000 bønderknægte til soldatertjeneste i fredstid.
Antallet af udskrevne soldater svingede i de efterfølgende år. Men fra 1614 blev bøndernes militære kræfter kanaliseret ind i den nye, statslige hær.
Udskrevne bønder eller professionel hær?
Udskrivningen af bønder som soldater var et led i den reformbevægelse, der bredte sig fra Nederlandene til Tyskland. Ganske vist var den nederlandske hær baseret på hvervede soldater. Men ingen havde råd til at opbygge en hær af lejesoldater i fredstid; og man hentede argumenter for den udskrevne hærs styrke i de antikke skrifter.
De fleste erkendte dog, at man i en offensiv krig var bedst tjent med en professionel hær af lejesoldater.