Tøjhuset
Etableringen af en permanent hær var et kernepunkt i statsmagtens udvikling. Hvordan en hær skulle opbygges blev diskuteret og angivet i krigsbøger.
Våbenlagre bliver nødvendige
På den ene side blev rekruttering og uddannelse af soldaterne diskuteret. Det store spørgsmål var i første omgang, om man skulle udskrive eller hverve soldater. Dernæst blev uddannelse og eksercits nøje gennemgået. På den anden side blev der opstillet normer for udrustningen af hæren. Der blev lagt vægt på standardisering og ensretning. Derfor var opbygningen af store, centrale våbenlagre vigt
"Tøj" betyder redskaber
Man måtte sikre sig, at man havde de fornødne våben og udrustningsgenstande ved hånden, således at enten udskrevne eller hvervede soldater kunne udrustes efter de gældende normer ved en mobilisering.
Betegnelsen ’tøjhus’ stammer fra Tyskland. Ordet tøj betyder egentligt det, hvormed man foretager sig noget, jf. lege-tøj eller værk-tøj. I denne sammenhæng var der tale om krigs-tøj, dvs. redskaber til at føre krig. I sidste del af 1400-tallet blev betegnelsen ’Zeug’ eller ’tøj’ knyttet mere snævert til kanoner. I slutningen af 1500- og i begyndelsen af 1600-tallet opførtes adskillige nye tøjhuse i Nordeuropa som del i fyrsternes bestræbelser på at udvikle et permanent militært apparat.