Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Den oraniske krigskunst

Den oraniske krigskunst
Moritz af Oranien (Grafik aus dem Klebeband Nr. 2 der Fürstlich Waldeckschen Hofbibliothek Arolsen) Universitätsbibliothek Heidelberg, BY-SA. (original på <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Arolsen_Klebeband_02_139.jpg?uselang=da">Wikimedia Commons</a>).

Italien udgjorde den centrale europæiske krigsskueplads i begyndelsen af 1500-tallet. Mod slutningen af 1500-tallet flyttede centrum til Nederlandene.

Befæstningskunst blev universitetsfag

Udviklingen hang sammen med den nederlandske uafhængighedskrig mod Spanien 1568-1648.
I 1590’erne søgte den nederlandske stadtholder Moritz af Oranien og hans fætre på grundlag af egne erfaringer og studiet af antikke værker at opstille en almen krigskunst.
Slagopstillinger og udarbejdelse af et kommandosprog blev direkte inspireret af klassiske forbilleder, og den nye disciplin, som hærene skulle baseres på, havde forbillede i neostoicismen.
Samtidig blev den italienske befæstningskunst videreudviklet i Nederlandene. Bl.a. blev der oprettet en lærestol i befæstningskunst ved universitetet i Leiden.

Det første militærakademi

I begyndelsen af 1600-tallet var den ny oraniske krigskunst – opkaldt efter Moritz af Oranien – blevet berømt i hele Europa. Navnlig fra de protestantiske lande valfartede man til Nederlandene for at studere den.
Den oraniske krigskunst blev endvidere udbredt gennem en række udgivelser af systematiske krigsbøger og oprettelsen af et militærakademi i Siegen i 1617.