Hærens organisation ca. 1660 - 1814
Kongeriget Danmark-Norge havde to hære, som fungerede næsten uafhængigt af hinanden: Den danske hær og den norske. Den danske hær omfattede også kongens nordtyske besiddelser; hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt indtil 1773 Oldenburg og Delmenhorst.
Den danske hær bestod af fire våbenarter: Artilleriet, kavaleriet, infanteriet og Ingeniørkorpset.
De fire våbenarter
Artilleriet omfattede en halv snes kompagnier, som overvejende bestod af hvervede soldater. Ved artilleriet undgik man udlændinge, angiveligt fordi artilleriet fortsat var omgærdet med et vist hemmelighedskræmmeri. Infanteriet var større end de andre våbenarter tilsammen og omfattede et svingende antal regimenter; omkring 16 hvervede og 7 nationale. Blandt de hvervede var de to eliteregimenter Livgarden til Fods og Grenaderkorpset (nedlagt 1763).
De nationale regimenter nedlægges
De nationale regimenter blev nedlagt i 1765 og folkene tilknyttet de hvervede. I praksis gjorde det ikke den store forskel, da de værnepligtige bønderkarle fortsat kun blev indkaldt 3-4 uger om året under eksercertiden. Kavaleriet bestod kun af hvervede regimenter, otte til ti, hvoraf nogle var rytter- og andre dragonregimenter. Det fornemste rytterregiment var Livgarden til Hest. I 1762 oprettedes et husarregiment, der dog nedlagdes 1767, for atter at genopstå i 1774. Ingeniørkorpset omfattede kun omkring 40 mand, hvoraf ingen var menige soldater.