Elverfolk

I Tolkiens univers er elverne de første til at vandre i Midgård. De inddeles i to slags: Eldar og Avari. Det modsvares af den nordiske mytologis beskrivelse af de to verdener Alfheim og Svartalfheim – lyselvernes og sortelvernes rige. Alligevel er der forskel. Den nordiske mytologi arbejder med helt op til ni forskellige verdener, imens Tolkien kun har to – menneskenes og gudernes. De indeholder til gengæld elementer fra mange forskellige mytologier.

Tolkiens skabelsesberetning, som beskrives i Silmarillion, knytter an til legender og religioner fra hele den vestlige kulturkreds oprindelse. Det er græske, romerske og kristne oprindelsesmyter, der blandes sammen. En lang række af de elverkonger og dronninger, der beskrives i Tolkiens værk har paralleller i dette kosmos.

De er blot en af flere ’racer’ – mennesker, dværge, orker, hobbitter – der bebor Midgård. Tolkien er blevet kritiseret for sin racetænkning. Moderne tanker om racer knyttet sammen ved fælles blod og sprog og afgrænset af den nationale territorialstats grænser, er relativt nye tanker. I middelalderen havde man forestillinger om folk – gens, natio, populus var de latinske betegnelser – der var bundet sammen af sociale fællesskaber, geografiske afgrænsninger, kulturelle normer og etnicitet. Det var også knyttet sammen med en ide om disse folks karakteristika, men det var meget forskelligt fra den moderne opfattelse.