Dværge

Dværgene er et af de folk, som bebor Midgård i Tolkiens univers. De spiller en central rolle både i Hobbitten og i Ringenes Herre. I den Poetiske Edda, i Vølvens spådom (Voluspá), skabes dværgene af Brimirs blod og Blains lemmer. Begge navne er andre navne for jætten Ymer, der blev dræbt af aserne (en nordisk gudestamme).

Snorri Sturluson gengiver historien i sin Gylfaginning fra starten af 1200-tallet. Her fortæller han, hvordan aserne med Odin i spidsen skabte jorden af den døde Ymers krop. Brimirs blod blev til havet og Blains lemmer til bjergene (skabt af hans knogler).

Alle dværgenes navne nævnes i Den Poetiske Edda. Der er mange sammenfald mellem de dværgenavne, som nævnes i den Poetiske Edda og i Tolkiens værker. Bl.a. Durin, Bombur, Nori, Thorin og Egeskjold. Tolkien gør meget ud at, at nævne dværgene ved navn, da de introduceres i Hobbitten. Og deres oprindelsesmyte og slægtsrelationer er også mere komplekse i Tolkiens univers end i middelalderens litteratur.

Sten og smedekunst

I sagalitteraturen har dværgene ofte stor indsigt og beskrives som meget kloge. I Edda-digtet Alvíssmál, dyster Thor på viden mod dværgen Alvis, der betyder ”den al vise”. De er desuden ofte forbundet med stor viden og kunnen inden for smedekunst. Det er dværgene, der har skabt flere af de nordiske guders mest kendte våben og smykker. I Skáldskaparmál beskrives det,  hvorledes Loke kontakter dværgene kaldet Ivaldesønnerne. De laver både guldhår til Sif (Thors hustru), Skidbladner (Freys magiske skib – der ikke fylder mere end et lommetørklæde, når det ikke er i brug), og Odins spyd Gungner. To andre dværge, Brok og Sindre, smeder Mjølner (Thors hammer), Draupner (Odins magiske ring) og den magiske galt (gris), Gyldenbørste, til Frey.

Dværgene hører i øvrigt til de underjordiske og tåler tilsyneladende ikke sollyset. Da Thor dyster med Alvis, er det bare Thor der stiller spørgsmålene. Målet er blot at trække tiden ud, indtil solen står op. Dermed ’vinder’ Thor dysten, selvom dværgen kunne svare på gåderne. Samme trick gør Gandalf brug af i Hobbitten, da rejseselskabet bliver taget til fange af tre trolde. Gandalf bliver ved at stille spørgsmål, for at trække tiden ud. Så det ender med, at solen står op, og troldene forstener. Ligeledes bruges gådedysten dybt inde i bjerget i den legendariske gådedyst mellem Gollum og Bilbo.
 
En række andre historier fortæller, at dværgene bor enten i kampesten eller i bjerge. I den nordiske mytologi bor dværgene i miner og haller under jorden kaldet Nidavellir. Det trækker referencer til både byen i det Ensomme bjerg og den gamle hovedstad i Morias miner, som beskrives i henholdsvis Hobbitten og Ringenes Herre.