Athenas præmier

Ved religiøse fester afholdt grækerne lege til ære for deres guder. Bedst kendt er de olympiske lege til ære for Zeus, som blev afholdt hvert fjerde år fra 776 f.Kr. til 393 e.Kr. Men der var også lokale lege for de lokale skytsguder, som f.eks. i Athen, hvor man fra 566 f.Kr. hvert fjerde år fejrede byens skytsgudinde Athena ved den Panathenæiske Fest.

Man konkurrerede i disciplinerne løb, brydning og femkamp (pentathlon), der inkluderede boksning, løb, spydkast, diskoskast og længdespring.

Præmien ved de olympiske lege bestod af en bladkrans – og æren! Men vinderens hjemby ville ofte efterfølgende skænke ham privilegier og pengepræmier. Præmien ved den panathenæiske fest var mere håndgribelig og indpakningen er overleveret i ganske talrige eksemplarer i form af de panathenæiske amforer, såkaldte prisvaser, der var fyldt med olivenolie. To af disse findes på Nationalmuseet i Antiksamlingens udstilling.

Vinderen af et løb fik 50 fyldte amforer. Den mest prestigefyldte konkurrence, hestevognsløb, gav vinderen 140 amforer fyldt med olivenolie. En panathenæisk amfora indeholdt i gennemsnit 38-39 liter. Hvad man ikke selv kunne bruge, kunne man sælge videre. De succesrige atleter kunne derfor være ganske velhavende.
 
Dekorationen på de panathenæiske prisamforer havde en fast udformning. På den ene side (billedet øverst) ses Athens skytsgudinde Athena i fuldt krigsudstyr med skjold og løftet spyd. Ofte står hun mellem to søjler med en hane på hver, der muligvis symboliserer sejr. Hun er en smule stiv i udførelsen og fremstilledes altid i den såkaldte sortfigurs teknik (sort figur på rød baggrund) – også efter at den mere fleksible rødfigursteknik (rød figur på sort baggrund) blev populær. Udførelsen af Athena kan være inspireret af en statue, der nu er gået tabt. På den anden side af vasen ses en træningsscene eller en illustration af den sportsdisciplin, vasen var en præmie i - hér et løb (billedet i midten).