Baronessen og de fattige - juleerindring
Jeg vil nævne et minde, som fortjener at kendes. Lov og forskellige andre byer hørte jo under Gavnø gods. Og til hver jul blev der fra Gavnø til hver by sendt 6 gavepakker der skulle uddeles til de mest trængende. 1 sigtebrød, 1 julekage, 1 stykke flæsk på 5 kg samt to store lys. Der var mange fattige og trængende hjem og i disse hjem var det en værdifuld og kærkommen gave. Giveren af disse gaver var baronesese Reedtz-Thott, født Bülow, en varmhjertet og ædel kvinde.
Det siger sig selv at hun blev et meget afholdt menneske ude omkring. Da hun døde, påbød baronen, excellencen Tage Reedtz-Thott, at dette skulle fortsætte så længe han levede. Også han skabte sig ved hele sin færd et godt navn ude blandt godsets folk.
Ca. 1900 (Hammer sogn)