Juletræet - med sin pynt
Skikken med et pyntet træ i stuen kom fra Tyskland, og blev i starten af 1800-tallet mest dyrket af adelen og borgerskabet.
I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere og mere udbredt, også i almindelige hjem. På landet afløste juletræet ældre former for festoppyntning som ophængningen af hvide, broderede tekstiler.
De gamle skikke var på vej ud i takt med, at bøndergårdene blev moderniserede med snedkermøbler, nips og andre masseproducerede genstande i sidste halvdel af 1800-tallet.
Jul hos den velhavende møller
Hos den velhavende, fynske møllerfamilie fulgte man moden i byerne - og havde også juletræ. Træet stod i husets fineste stue, som man kun brugte ved højtiderne, eller når der var gæster.
Juleaften samledes både familie, og de ansatte, som ikke var taget hjem omkring juletræet. Man sang julesalmer, spiste godter og kager. Børnene fik julegaver - som regel lidt legetøj, bøger eller tøj.
Julepynten kom fra Tyskland
Flere steder i Tyskland, særligt i byen Nürnberg, begyndte fabrikanter i 1800-tallet at fremstille nips og pynt til juletræerne. Nürnbergerkram af farvet glas, metaltråde og perler blev i stor stil eksporteret til Danmark. Det var et strålende syn, når træets levende lys spejlede sig i det glitrende kram.
I mange hjem lavede man også samtidig selv julepynt til træet. Papirsroser af silkepapir var populære, og flettede hjerter, kurve og kræmmerhuse til de spiselige godter var uundværlige.
Læs mere om hvorfor mange juletræer i dag er pyntet i rød og hvid.