Fællesskaber i velfærdssamfundet
Sporten og klubberne
Den første danske fodboldkamp blev spillet i 1883 mellem Københavns Boldklub, som havde lanceret spillet, og Birkerød Kostskole. Spillet kom oprindelig fra England, der eksporterede det til Danmark i forbindelse med cricket, der var den førende klubsport. Men fodbold blev stadig mere populært, først blandt den københavnske overklasse, siden over hele landet, hvor skolelærere blev foregangsmænd i stiftelsen af fodboldklubber. Boldklubben Frem, hvorfra dette udstyr stammer, blev stiftet allerede i 1886 som en cricketklub, der ved siden af spillet skulle give unge mænd fra partiet venstre mulighed for at holde politiske møder. I 1905 fik klubben lokaler på Enghavevej i København og skiftede samtidig klientel – medlemmerne blev nu rekrutteret fra arbejderklassen. Frem vandt seks gange det danske mesterskab og to gange DBUs landspokalfinale. Klubudstyret her er fra 1934.
Med fælles faciliteter
Nye boligformer blev udtænkt parallelt med kvindernes begyndende indtog på arbejdsmarkedet. Bebyggelser som Høje Søborg og Carlsro i Rødovre blev opført i 1950’erne som en tidlig tilpasning til denne udvikling. For ikke alene ville efterkrigstidens kvinder have større og bedre boliger med bad og moderne køkken. De ønskede også ordentlige vaskeforhold, måske med fælles vaskemaskiner, daginstitutioner, hvor de kunne få passet deres børn, nærbutikker, hvor de kunne handle, osv. Ansvaret for husførelsen hvilede stadig på kvinderne, men da dette nu betød dobbeltarbejde, begyndte de at kræve lettelser. Kollektive bebyggelser, hvor adgang til moderne faciliteter indgik som en del af huslejen, blev løsenet for dem, der ikke havde råd eller lyst til at anskaffe alle statussymbolerne selv. Nogle bebyggelser fik også fælleshus og spisested, hvor beboerne kunne spise og snakke sammen.
Ungdomsoprørets fællesskaber
All you need is love. Det kunne mange unge blive enige om i 1968. En del var også enige om at gøre oprør mod autoriteter. Universitetets professorvælde skulle væk, politikere siges imod, forældre gøres oprør mod, vedtagne konventioner hånes, seksuelle restriktioner afskaffes. I efterdønningerne af det store internationale ungdomsoprør blev der i Danmark dannet nogle mindre og mere specialiserede fællesskaber. Et af dem var rødstrømperne, et andet boligaktivister, heriblandt slumstormerne. Slumstormerne, der var en københavnsk bevægelse, protesterede mod, at kommunen ville rive gamle huse ned samtidig med, at der var stor mangel på boliger til unge. I stedet besatte slumstormerne de kondemnerede huse, som de fandt hyggeligere end meget nybyggeri, satte dem i stand så godt de kunne og flyttede ind. Slumstormernes afløsere var 1980’ernes BZ-bevægelse.
Du kan se alle genstandene på denne side i udstillingen "Danmarkshistorier 1660-2000" på Nationalmuseet.