Hvad er Transfer Day?
D. 31. marts 2017 er det præcis 100 år siden, at Dansk Vestindien blev overdraget til USA for 25 mio. dollars i guld. Denne dag betegnes som Transfer Day, hvilket er engelsk for overdragelsesdag. Øerne skiftede herefter navn til U.S. Virgin Islands. Beslutningen om at sælge øerne blev ikke truffet fra den ene dag til den anden. Forhandlingerne med USA havde stået på siden midten af 1860’erne.
Hvorfor solgte Danmark øerne?
Danmark valgte at sælge Dansk Vestindien, fordi kolonien fra midten af 1800-tallet var blevet en underskudsforretning. Mens sukkerproduktionen voksede støt på de andre caribiske øer, navnlig Cuba, gik den tilbage på de danske. Ny teknologi kunne ikke vende udviklingen alene, for jorden var ikke tilstrækkelig frugtbar. Dertil kom konkurrencen fra det langt billigere rørsukker fra Brasilien og Østasien. For ikke at tale om det europæiske roesukker. Resultatet var, at øerne år efter år gav underskud.
Hvorfor ønskede USA at købe øerne?
Mens danskernes økonomiske interesse for øerne dalede, vaktes imidlertid amerikanernes politiske interesser. USA havde nemlig brug for et militært holdepunkt i Caribien, og St. Thomas var et oplagt bud på grund af den gode naturhavn. Efter at Danmark tabte krigen i 1864, frygtede USA desuden, at Østrig ville kunne kræve de danske øer som krigsbytte.
1. Forsøg - Salgstraktaten 1867
De første forhandlinger mellem Danmark og USA blev indledt i 1865. Forhandlingerne omhandlede kun St. Thomas og St. Jan, og prisen blev sat til 7½ mio. dollars. Den danske konge ville dog ikke sælge øerne uden først at have gennemført en folkeafstemning om spørgsmålet i Dansk Vestindien. Resultatet blev et klart ja til salget, og i 1867 blev traktaten underskrevet fra dansk side. I USA havde kongressen imidlertid fået betænkeligheder, og traktaten faldt i sidste ende for tidsfristen.
2. Forsøg - Salgstraktaten 1902
I 1898 overtog USA Puerto Rico og fik dermed et militært holdepunkt i Caribien. Men interessen for de danske øer svandt ikke. Tilbage stod nemlig frygten for, at andre stormagter skulle erhverve dem. Efter 1873 verserede blandt andet det rygte, at tyskerne kunne tænke sig at bytte det Nordslesvig, Danmark havde tabt i krigen, for Dansk Vestindien.
I 1900 kom der derfor et nyt tilbud fra USA, og der blev udfærdiget en ny traktat – denne gang om alle tre øer. Prisen lød på 5 mio. dollars, og i 1902 lykkedes det at få den godkendt i den amerikanske Kongres. Til gengæld blev der nu gjort protester fra dansk side. Salget blev stemt igennem i Folketinget, men i Rigsdagens Landsting stemte konservative kræfter imod, bl.a. fordi dele af erhvervslivet lovede at skubbe gang i økonomien på øerne. I det nystartede Plantageselskabet Dansk Vestindien forsøgte man at eksperimentere med dyrkning af andre afgrøder som bomuld, majs, kartofler, bananer og ananas. Og med en ny Koloniallov i 1906 blev kolonien eftergivet sin gæld, ligesom det blev besluttet, at den danske stat fremover skulle afholde udgifter til guvernement, militær og skolevæsen.
3. Forsøg – salgstraktaten 1917
Salgstankerne gik dog ikke i stå. I 1914 brød 1. verdenskrig ud, og amerikanernes frygt for, at tyskerne skulle etablere en base i Caribien, blev igen aktuel. Samtidig bød verdenskrigen på nye udfordringer for den danske koloniadministration. Som følge af verdenskrigen steg priser på fødevarer i Vestindien, men ikke arbejdernes lønninger. Det førte til stigende protester blandt arbejderne under ledelse af David Hamilton Jackson, grundlægger af fagforeningen Labour Union. Da de danske plantageejere frygtede et oprør som i 1878, sendte Danmark i november 1915 krigsskibet Valkyrien til Vestindien.
Men da var forhandlingerne mellem USA og den danske radikale regering allerede genoptaget. Denne gang bag lukkede døre på grund af verdenskrigen. Holdningerne var delte blandt de danske politikere. Mens regeringen var for et salg, var oppositionen, Venstre og Det Konservative Folkeparti overvejende imod. Det blev besluttet at afgøre spørgsmålet ved en folkeafstemning d. 14. december 1916. Den første folkeafstemning i Danmark, hvor også kvinder og tyende havde stemmeret. De eneste, der ikke blev spurgt var vestinderne. Henved 2/3 af de danske vælgere stemte for et salg af øerne, og overdragelsen var hermed en realitet.
Overdragelsen
I den sidste tid var det kaptajn Henri Konow for det danske krigsskib Valkyrien, som fungerede som guvernør for øerne. Overdragelsen den 31. marts 1917 skete derfor mellem to landes flåder, da det var det amerikanske militær, som overtog øerne som flådestation. Om eftermiddagen den 31. marts blev det danske flag strøget, efter at musikkorpset havde spillet ’Kong Christian’. Herefter spillede det amerikanske musikkorps, og det amerikanske flag gik til vejrs. Danmark havde officielt solgt sin sidste tropekoloni.
A Brief Visit to St. Thomas Virgin Islands, 1933. Filmmateriale fra National Park Service, Archives and Records Administration, USA.