Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Video

Tales of Bronze Age Women: bronzealderens berejste kvinder

Ny banebrydende forskning har vist at bronzealderens ikoniske kvinder Egtvedpige og Skrydstrupkvinden rejste over store afstande i Europa. Det ved vi, for strontium afslører deres lange rejse fra de voksede op til de døde. Et nyt forskningsprojekt - Tales of Bronze Age Women - skal kaste mere lys over mobilitet, status- og samfundsroller og kvindelig identitet i bronzealderen.

Strontium er naturens GPS

Strontium er et grundstof som findes i jorden, i vandet og i planter og dyr. Igennem det vi spiser og drikker, lagres strontium i vores tænder, hår, negle og knogler. Ved at undersøge forhistoriske individers strontium-isotopsignatur kan man kortlægge vores forfædres oprindelsessted og rejser.

Strontium-isotopværdier fungerer som et geokemisk signatur, der kan bruges til at udpege et bestemt geologisk område og dermed en geografisk lokalitet

Historisk Morgen

Bronzealderens mennesker var meget mere globaliserede end hidtil antaget. Hør om deres lange rejser og internationale handelsruter. I Bronzealderen rejste mennesker over store afstande og længere væk fra deres fødested end man måske skulle tro. Historiske Morgener dykker ned i en nyere forskning, som viser at vores forfædre var et meget mere globaliseret folkefærd end vi hidtil har antaget. Nationalmuseets Karin Margarita Frei fortæller om sine nyeste opdagelser om Egtvedpigens internationale liv og færden ved hjælp af strontiumisotopanalyser. Seniorforsker Flemming Kaul vil følge sporet af fine blå glasperler, som særligt vores kvindelige forfædre har smykket sig med, fra Egypten til Danmark og dermed vise handelsforbindelser mellem Skandinavien og det afrikanske kontinent.

Projektleder prof. Karin M. Frei holder hovedtale på Berns Universitet (Schweitz) på European Association of Archaeologists’ årlige konference (EAA 2019)

Projektleder prof. Karin M. Frei holder hovedtale på Berns Universitet (Schweitz) på European Association of Archaeologists’ årlige konference (EAA 2019)