Tre gode grunde til at fastholde, at Egtvedpigen ikke er lokal

Professor i arkæometri ved Nationalmuseet, Karin Frei, og professor i geologi og geokemi ved Københavns Universitet, Robert Frei er ikke enige i det nye studies tolkning af deres data. De fastholder Nationalmuseets vurdering: At Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden sandsynligvis kom langvejs fra.

Her er deres begrundelser:

1. Inddragelsen af landbrugseffekter fra kalkning er ikke nyt

Karin Frei og Robert Frei arbejder - sammen med andre internationale forskere - hele tiden på at forbedre de ’landkort’ over strontiumisotop-sammensætningen, som anvendes til at bestemme fortidsmenneskers geografiske opvækst og mobilitet. På det seneste er forskerne også begyndt at inddrage flere faktorer og parametre end overfladevand, eksempelvis også planter og jord. Denne yderligere raffinering af målemetoderne har foreløbig kun bekræftet den oprindelige vurdering.

2. De nye målinger har for lave strontium-koncentrationer til at påvirke værdierne i et menneske

I det nye studie måles strontiumisotop-sammensætninger i vandhuller på ikke-gødskede områder i nærheden af Egtved, som ligner prøverne fra Egtvedpigen. Men koncentrationerne af strontium i prøverne er for lave til at være biologisk relevante. Med andre ord ville koncentrationer af den størrelsesorden, selv over længere tid, næppe påvirke værdierne i et menneske.

3. Gødning ser ikke ud til at påvirke strontium i vandmiljøet i stort omfang

Hvis kalkgødning havde påvirket grundvandet i det omfang, forskerne hævder, skulle man forvente langt højere koncentrationer af strontium i grundvandet, viser vores beregninger. Derfor er der ikke baggrund for at konkludere, at kalkgødning forstyrrer de anvendte referencekort. I 2015 offentliggjorde Aarhus Universitet en analyse af ca. 150 vandprøver, og på trods af 100 års gødskning ser strontiumkoncentrationen i grundvandet ikke ud til at være påvirket. Strontiumforholdene i grundvandet afspejler derimod det naturlige kalkindhold i det omkringliggende geologiske miljø. Derudover er Karin Frei og Robert Frei med i et stort internationalt projekt, der snart publiceres, hvor 1200 jordprøver fra hele Europa viser, at der ikke er statistisk forskel på strontiumisotopforholdet i landbrugsjord og ikke-landbrugsjord.

Mobiliteten hos bronzealdermenneskene er efterhånden velunderbygget. Det understøttes af nyere uafhængige studier baseret på DNA-forskning og strontiumanalyser. Derudover har studiet af arkæologiske genstande længe peget på langdistance-forbindelser.

Med andre ord er der ikke noget ved de nye målinger, der giver anledning til at ændre Karin Freis og Robert Freis vurdering af at Egtved-pigen kom langvejs fra.