Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
To nye legende installationer



To nye legende installationer

20.05.2026

Vi har åbnet to nye installationer med leg i centrum på Nationalmuseet i København.

I sidste uge tog vi endnu et skridt mod at få mere leg ind i udstillingerne. To nye eksperimenter er åbnet på Nationalmuseet i København, som led i vores program Moving Museums Through Play (MMTP). De to nye installationer er åbnet på 2. sal i ”Danmarkshistorier 1660-2000” og er udviklet i samarbejde med målgruppen, som er de yngre voksne.

I "Hos lægen" inviterer vi publikum til at deltage i et rollespil med læge og patient i et scenarie fra starten af 1900-tallet. Her kan gæsterne opleve tilgangen til og behandlingen af tuberkulose, syfilis og uønsket graviditet i deres historiske kontekst.

I ”Vores danmarkshistorie" skal publikum selv kuratere begivenheder fra de sidste 100 år af danmarkshistorien. Her vælger de begivenheder som Kanslergadeforliget og COVID-19, men også hverdagsgenstande som fx Pokémonkort eller en airfryer.

INSTALLATIONERNES DOGMER:
• Oplevelsen er et legende og immersivt univers.
• Oplevelsen skal være sensorisk, interaktiv og indeholde stærke elementer af blikfang.
• Oplevelsen vækker følelser og skaber identifikation for målgruppen, så de både kan spejle sig i fortidige liv og blive udfordret af indholdet.
• Oplevelsen kan fungere både individuelt og i fællesskab samt i mange forskellige konstellationer.
• Oplevelsen udgør et brud med den øvrige udstilling, men forholder sig samtidig til udstillingens tematikker og genstande.