Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Nye kollegaer til Moving Museums Through Play


Moving Museums Through Play er et forsknings- og formidlingsprogram, der undersøger, hvordan leg kan berige museumsoplevelser. For at styrke dette arbejde på tværs af museets besøgssteder er der ansat to forskere og en co-designer


Nye kollegaer til Moving Museums Through Play

Ea Willumsen: Ea er ansat som postdoc i Nyere Tid og Verdens Kulturer.

Ea er publikumsforsker og har bl.a. forsket i hvordan danskernes forestillinger om kulturhistorie præges af popkulturen. Hun har tidligere arbejdet i DR Medieforskning, hvor hun undersøgte danskernes medievaner, med fokus på hhv. unge og nyheder, gennem en kombination af kvalitative og kvantitative metoder.

Hun er ph.d. i Spilforskning og analyserede i sin afhandling 99 digitale spil fra 1978-2018, for at blive klogere på hvordan spillere kan interagere med virtuelle miljøer gennem forskellige objekter.


Nye kollegaer til Moving Museums Through Play

Stefanie Steinbeck: Stefanie er også postdoc i Nyere Tid og Verdens Kulturer.

Stefanie er antropolog med en Ph.d. fra Copenhagen Business School, hvor hun skrev om børns affektive museumsoplevelser på Arbejdermuseet.

Hun har arbejdet på tværs af forskellige offentlige institutioner med undervisning, borgerinddragelse, metodeudvikling og formidling i forskellige forskning- og udviklingsprojekter.


Nye kollegaer til Moving Museums Through Play

Katrine Hesseldahl: Katrine er ansat som co-designer i Udstillingsdesign og projektledelse.

Katrine har en baggrund som industriel designer, uddannet fra det Kongelige Akademi og Royal College of Art i London. I tidligere roller har hun b.la. arbejdet med tilgængeligt udstillingsdesign hos Wellcome Collection og design af fremtidens transportformer for Hyundai Kia.

Senest har hun færdiggjort en Ph.d. i bæredygtigt design fra Royal College of Art.




Sammen med de øvrige kollegaer på Nationalmuseet og programmets partnere skal de bidrage til at udvikle nye perspektiver på legende museumsoplevelser for alle aldersgrupper på Nationalmuseets besøgssteder.

Vi ser frem til samarbejdet.

”Moving Museums Through Play” er støttet af The LEGO Foundation og udvikles i samarbejde med Designskolen Kolding, Lab for Leg & Design.

Læs mere om programmet her