Systemskiftet 1901

Ved systemskiftet i 1901 indførtes parlamentarismen, dvs. at regeringen skulle repræsentere Folketingets flertal. Antallet af politiske partier øgedes. Med den store, nye arbejderklasse var Danmark blevet et klassesamfund, og de politiske partier blev klassernes talerør. I 1901 dannede Venstre, gårdejernes og landets største parti, for første gang regering. Hidtil var regeringen blevet udpeget af kongen hovedsagelig fra partiet Højre. Samtidig foretog Venstre en højredrejning, hvilket førte til, at flere venstrefolk meldte sig ud for i 1905 at danne Det Radikale Venstre. Det blev de intellektuelles og husmændenes parti. Socialdemokratiet, arbejdernes parti, blev i 1913 landets næststørste. I 1924 blev den første socialdemokratiske regering dannet. Det gamle Højre, godsejernes og embedsmændenes parti, fik efterhånden støtte fra andre samfundsgrupper bl.a. inden for erhvervslivet. I 1915 ændrede partiet navn til Det Konservative Folkeparti.
Dansk Kvindesamfund, stiftet 1871, havde som overordnet mål at højne kvindernes status offentligt og privat. Organisationen kæmpede for kvindernes politiske, erhvervsmæssige og juridiske ligestilling. I 1908 fik kvinderne kommunal valgret og ved grundlovsændringen i 1915 almindelig valgret. Samtidig fik også tjenestefolk valgret.