Funktionæren

En konsekvens af industrialiseringen blev en voksende gruppe af funktionærer. I større virksomheder var der behov for en administration og et kontorpersonale. Mange begyndte som elever og fik en handelseksamen, hvorefter de fleste fortsatte i firmaet som assistenter og senere overassistenter. Nogle avancerede endnu højere. Også den voksende butikshandel havde behov for et faguddannet personale til betjening af kunderne.

Oprindelig var de fleste funktionærer mænd, men efterhånden blev kontor og butik også en arbejdsplads for kvinder. Kvinder blev sat til det mere rutineprægede arbejde, mens mændene fik de interessante og overordnede stillinger. Når kvinderne giftede sig, blev de som regel afskediget, da man mente, at de tog arbejdet fra de mandlige forsørgere. Funktionærerne følte sig betydningsfulde i forhold til arbejderklassen og mere beslægtet med borgerskabet. Funktionæren blev også kaldt flipproletar på grund af det pæne tøj med hvid flip og den ringe løn.

Funktionærerne var organiserede i HK, Handels- og Kontormedhjælperforbundet. Det blev stiftet i år 1900 med 700 medlemmer. I mellemkrigstiden steg antallet stærkt fra godt 16.000 i 1922 til 25.000 i 1936. Mange var dog uorganiserede, især kvinder.