Mad og spisevaner

Det adelige måltid var ligesom boligindretningen ren selviscenesættelse. Man viste sin storhed ved at servere overdådige måltider indeholdende krydderier fra fjernøsten og kalkunkød fra det nyopdagede Amerika.

Eneret på jagt

Den adelige ernæring var årstidernes grønsager, kål, fisk, brød og kød. Grundingredienser var meget det samme som dem i bøndernes mad, men alligevel var adelens madvaner meget anderledes. Adelen havde desuden adgang til mere mad end bønderne, som i krisetider måtte sulte. Adelsstandens og kongens eneret på jagt betød, at de havde løbende adgang til friskt kød og monopol på at spise kronvildt. Andre befolkningslag havde kun frisk kød op til jul, og måtte nøjes med saltet resten af året.

Kalkun og krydderier fra fjerne lande

Adelen krydrede sin mad med kardemomme, safran, ingefær og nelliker. Eksotiske frugter var en fin spise og kastanjer, appelsiner og citroner indgår i flere opskrifter i renæssancens kogebøger. I midten af 1600-tallet dukkede de første orangerier op i Danmark. Sukker gjorde sit indtog i tærter og små dessertkager. I kølvandet på Amerikas opdagelse kom kalkunen til Danmark, og den blev vældig populær hos konge og adel.

Måltider som skue

Adelen viste sin sociale position og velstand gennem store ekstravagante middage. Jo finere man var - desto flere retter blev serveret ved måltiderne. Christian 4. fik gerne 16 retter ved aftens hovedmåltid. Gæster på herregården skulle imponeres med overdådige måltider i store mængder. De som ikke var fine nok til at sidde med ved adelens bord, fik lov at se på, mens der blev spist. Ikke alle retter måtte spises. Store opsætninger af skueretter - lavet af en skuemester - blev sat på bordet med kun det formål at imponere.

Lav en renæssancemiddag

Lav stegt laks, høns i peberrod og en lækker kirsebærtærte efter originale renæssanceopskrifter.  Hent renæssanceopskrifter i pdf.