Vikingetidens farvepalet
Hvilke farver brugte vikingerne? Ud fra analyser af malerester på træ fra vikingetiden er det lykkedes at genskabe den samme type maling og farve, som vikingerne brugte for 1000 år siden.
Vi kan i dag ikke se, hvordan malingslag i vikingetiden så ud. De rester af maling, vi ser ved fund, er nedbrudte og mørknede. Men vi kan ud fra de sparsomme fund analysere hvilken malingstype og hvilke farvepigmenter, man har brugt.
Vores viden har vi eksempelvis fra fund af bemalet træ i kong Gorms grav i Jelling fra omkring 960 og fra en bemalet træplanke fra den tidligere stavkirke i Hørning, dateret til omkring 1060-1070. Endvidere er der fundet maling på et vikingeskjold fra Trelleborg samt skjolde fra Illerup ådal.
Sådan genskabte vi vikingernes farver
Nationalmuseet har i samarbejde med Sagnlandet Lejre genskabt vikingernes farvepalet, som er dokumenteret i rapporten "Vikingetidens farvepalet". Arbejdet blev finansieret af Sagnlandet Lejre med donationer fra A. P. Møller Fonden og Augustinus Fonden.
Da Sagnlandet Lejre skulle male et hus med linoliemaling, har vi udført farvepalettens kulører i linolie. Der er udført prøver med malingen for at vurdere pigmenter, rivning, malingens tykkelse mm.
Da vi i dag ikke kan se, hvordan kulørerne i vikingetiden så ud, har vi ved prøveopstrøg vurderet udseende i forhold til det analyserne beskriver.
Hvert pigment er revet i rå linolie, hvilket man gør for at lave en farvepasta, hvor pigment og olie blandes helt sammen. Rivning foregår på en glat sten, hvor man "river" pigment og olie sammen med en såkaldt løber.
Denne farvepasta blandes med linoliefernis for at opnå en strygbar maling. Linoliefernis er kogt linolie, der har bedre tørrende egenskaber end den rå olie.
Endelig er der tilsat et par procent tørrelse for at fremme optørringsprocessen. Tørrelse er en katalysator, der får tørringsprocessen til at forløbe hurtigere. Her er anvendt et moderne kobalt-sikkativ.
Handel og håndværk i vikingetiden.
Jellingstenen fik nye farver
Med udgangspunkt i vikingetidens farvepalet har Nationalmuseet i 2020 nyfortolket den oprindelige farvesætning af Harald Blåtands store runesten i Jelling, den vi også kalder Danmarks dåbsattest.
Det er første gang i over 70 år, at vi kommer med et videnskabeligt forsøg på en nyfortolkning af stenens farvesætning. Vi har endvidere set på det, vi kender til bemaling af runesten. Det er eksempelvis en tekstbid på en runesten ved Överselö kirke i Södermanland, hvor der står:
”Her skal stande disse stene, røde af runer…”.
Og på en runesten ved Bjerring kirke i Midtjylland er der fundet resterne af en maske malet med farven rødorange blymønje. Endvidere har vi tolket farvesætningen ud fra de fund af bemalede genstande fra vikingetid, der er omtalt ovenfor.
Arbejdet blev finansieret af Boligselskabet Friheden i Hvidovre, der er ejer af den nymalede runestenskopi.