Vikingernes netværk
De arkæologiske vikingefund fra Tissø viser, at stormanden og hans følge indgik i et socialt og politisk netværk, som rakte langt ud i Europa. Mønter, smykker og våben vidner om kontakter til Kontinentet og til England og Irland, ligesom råvarer fra Norden og de arktiske egne – rensdyrgevir og knogler fra Nordkaperhvalen – er kommet til pladsen.
Enkelte kristne genstande er også endt på bopladsen, højst sandsynligt som plyndringsgods eller som ”souvenir” fra en vikings udenlandsrejse. Et lille byzantinsk blysegl fra det 9. årh., som blev fundet på markedspladsen, tilhørte oprindeligt embedsmanden Patrikios Theodosios.
Skriftlige kilder fortæller, at han var leder af det byzantinske rustkammer og militære hvervekontor, og at han i 840'erne var udsendt til Venedig og Trier. Hans segl er nu både dukket op i Ribe, Hedeby og på bopladsen ved Tissø, så måske var han og hans folk også i kontakt med de skandinaviske vikinger på sin rejse, og kom måske her for at bestille våben eller hverve krigere?
Såkaldte Hedebymønter af sølv, slået i 9. årh. e.Kr., fundet på storgården ved Tissø. Mønterne er gennemborede og har været båret om halsen som smykker.
Det fragmenterede byzantinske blysegl syner ikke af meget, men det vidner om det netværk af kontakter, Tissø var en del af i vikingetiden. På seglet er angivet den byzantinske embedsmand Patrikios' titler. Om han selv besøgte storgården ved Tissø, er dog usikkert. Det kan også have været en af hans repræsentanter.