Hestegrave

Heste spillede en vigtig rolle i jernalderens samfund. Rigmænd blev gravlagt med kostbart rytterudstyr, og sommetider fik de deres værdifulde hest, eller heste, med sig i døden. Udover rytterudstyret og hestene blev disse mænd også begravet med kostbare våben, hjelme og skjold. Vi må forestille os, at det har været mænd, der tilhørte den øverste del af det militære og sociale hierarki. Ryttergrave kendes fra yngre romersk jernalder og frem til vikingetiden. Selvom sammensætningen af udstyret varierer gennem tiden, tyder meget på, at det altid er mandsgrave, altid krigere og altid meget rige grave.

Ved Brandstrup nær Rødkærsbro i Midtjylland blev en sådan ryttergrav fra vikingetid udgravet i 1990. Her havde den afdøde mand fået et sølvbelagt sværd, stigbøjler med sølvindlægning, sporer, bidsel og beslag til hestens seletøj med sig i graven. Hesteskeletter blev også fundet i den rige vikingetids-skibsgrav fra Ladby på Fyn. Nok var graven plyndret, men alligevel var det tydeligt, at den gravlagte var en meget betydningsfuld mand. I den forreste del af det 20 meter lange skib lå skeletterne af mindst 4 hunde og 11 heste.

En noget anderledes hestegrav fandt man ved Middelfart på Fyn. I en stor grube lå to heste og fire hunde, der alle var begravet i sideleje. Omkring skeletterne sås resterne af nogle jernkæder. Graven tolkes som en kenotaf, det vil sige en tom grav – måske til en krigerkonge, der døde på slagmarken i et fremmed land?