Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Amuletter

I jægerstenalderen var man afhængig af naturen og dens ressourcer. Man levede i et nært afhængighedsforhold, og man måtte tilpasse sig dens præmisser.

Det er ikke utænkeligt, at jægerfolkene i stenalderen, ligesom det kendes fra andre jægersamfund verden over, troede at naturen og dens skabninger var besjælet. Når mennesker på denne vis føler sig omgivet af ånder, prøver de at knytte sig til de gode og blive fri fra de onde.

Amuletter med en særlig kraft kan hjælpe. De kan holde de onde ånder og deres dårligdomme fra livet. Fra Danmarks jægerstenalder er der fundet talrige genstande, der kan tolkes som amuletter. Både sneglehuse, ravsmykker, dyretænder og undertiden mennesketænder båret tæt på kroppen kan opfattes som amuletter.

Amuletter
Rav med indgravering. Foto: Nationalmuseet.