Hvad blev hjelmene brugt til?
Viksø-hjelmene har ikke været meget bevendt i krig og kamp – dertil er de for upraktiske. I stedet må vi forestille os, at de er blevet anvendt i forbindelse med forskellige religiøse ritualer.
En idé om, hvordan hjelmene blev brugt, kan vi få ved at se på figurer og afbildninger af hjelmklædte mænd. To små mandsfigurer af bronze, som blev fundet i 1700-tallet ved Grevensvænge nær Næstved, bærer hjelme med svungne horn i stil med dem fra Viksø. Kun den ene figur er bevaret i dag, men gamle tegninger af fundet viser, at de to mænd oprindeligt sad på knæ ved siden af hinanden, og at de begge havde en stor pragtøkse i den ene hånd.
Samme motiv med knælende mænd med økse i hånden og hjelm på hovedet er afbildet på en ragekniv fra Vestrup på Sydsjælland. På ragekniven sidder mændene i en båd. Både skibe, hjelme og pragtøkser indgik i forbindelse med religiøse optrin i yngre bronzealder. Kombinationen af skib og mænd med hjelm og økse finder man også af og til på de svenske helleristninger. Krigerne på helleristningen fra Sotetorp ved Tanum i Bohuslän bærer, foruden hjelm og økse, også sværd ved hoften og en rund genstand i den anden hånd – måske et solbillede? Over båden udfører en tredje person et akrobatisk spring. Der er antageligt tale om rituelle scener eller danse udført til ære for solen, som var det helt centrale element i bronzealderens religion.
