Stolen som status
I Middelhavsområdet var klapstole som den fra Guldhøj et betydningsfuldt møbel. Klapstolen blev anvendt som siddemøbel i Middelhavsområdet i by- og paladskulturerne i 15-13. årh. f.Kr. Stolene blev også anvendt som gravgaver i de rigeste grave. Eksempelvis stod der en fornem klapstol i Tut-Ankh-Amons grav i Ægypten. Den var lavet af ibenholt og elfenben, og den var forsynet med guldbeslag. Tut-Ankh-Amon døde i 1327 f.Kr. Omkring år 1400 f.Kr. dukker klapstole op i Norden. Stolen fra Guldhøj er fremstillet i Danmark, men dens udformning afslører, at den er skabt med inspiration fra fjerne forbilleder. Brugen af den fortsatte længere tid endnu. Klapstolen blev brugt til at markere den siddendes høje rang i forbindelse med ceremonier. De klapstole, der findes i Norden, må være værdighedssymboler, og de afspejler kontakten til de kulturer, der blomstrede i det østlige Middelhav på samme tidspunkt.
![Stolen som status](/typo3temp/assets/images/csm_Egyptiskfrise-ok_02_2a746be034_826762b9b7.png)
![På vægmalerier i paladset i Knossos på Kreta, 16. årh. f.Kr., sidder kvinder på klapstole, måske til fornem banket. Stolen som status](/typo3temp/assets/images/csm_Egyptdamer_ok_01_2a6ef38419_0c364bd8e4.png)