Kvinden og bæltepladen
Tiden omkring og efter 1400 f.Kr. var en blomstringstid i Norden. Der var overskud til at give de bedst stillede et prangende udstyr med i graven, hvor bronze og guld glimtede.
Mens en mands høje status blev markeret af sværdet eller dolken med et rigt udsmykket greb, blev en kvindes høje status markeret af bæltepladen. Det er netop på denne tid, at kvinden med sine smykker for alvor blev synlig. Det har været diskuteret om kvindens synliggørelse afspejler en stigende status for hende selv, eller om de værdifulde smykker blot markerede mandens investering i kvindens pynt. Det forhold, at vi i de rigeste kvindegrave med flest smykker og en stor bælteplade kan finde en dolk med et rigt udsmykket greb (der ellers hører til mandens udstyr), kunne pege i retning af, at kvinden selv i visse tilfælde kunne besidde ledende magt og status. Helleristningsbilleder og nogle små bronzefigurer fra en senere periode af bronzealderen viser i alle tilfælde, at ved udførelsen af religionens ritualer havde kvinden en egen selvstændig rolle.
Knive og spiralambånd
Når vi igen ser på fundet fra Langstrup, er det værd at notere sig, at der sammen med bæltepladen blev fundet to store spiralarmbånd og en kniv af bronze. Kniven minder med sit rigt dekorerede greb, med spiraler, og en længde på ca. 18 cm, meget om en dolk. Der er tale om et samlet fund, et helt udstyr til en kvinde. Bæltepladen og den store kniv fortæller, at udstyret – før det blev nedlagt i mosen, ofret til højere magter – har tilhørt en kvinde af høj status.
Fundet fra Langstrup er ikke det eneste af sin art, hvor et eller flere hele kvindeudstyr er fundet nedlagt i moser. Det rigeste af disse ofringer af kvindeudstyr blev fundet i 1968 i Vognserup Enge ved Holbæk. Her er der tale om to fuldkomne smykkesæt i bronze med to bælteplader, to halskraver, fire spiralfingerringe og en mængde små pynteskiver. Den største af de to spiralornamenterede bælteplader er med sin diameter på 25,5 cm Danmarks næststørste, kun overgået af bæltepladen fra Langstrup.