Offernedlæggelser i yngre bronzealder
Antallet af offernedlæggelser fra den yngre bronzealder løber op i mere end tusinde. Der er en stor variation i deres indhold, selv om flere genstandstyper går igen – armringe forekommer eksempelvis hyppigt. De fleste ofre blev nedlagt i forbindelse med moser, søer og andre vådområder, men de kunne også placeres ved store sten eller gravhøje. Måske har ofrene været en del af ceremonielle fester.


