Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Guld blev også brugt til våben

I bronzealderen blev sværdet mændenes foretrukne våben. I udstillingens rum 11 kan man se eksempler på nogle af disse sværd. De var lavet af bronze. Det er uvist, om de alle blev brugt til egentlig kamp. Måske var de i højere grad prestige genstande, som man kunne vise frem som symbol på egen velstand og formåen. Nogle af sværdene er dekoreret med guld. Det sidder på sværdenes håndtag – de såkaldte sværdgreb. Her ses både guldtråd og guldblik. At forsyne sværdene med guld har gjort dem endnu mere pragtfulde og prangende.

Guld blev også brugt til våben
To sværd med guldudsmykning på fæstet. Det øverste er fra Egebjerg ved Ringkøbing; det nederste er fra Henriksholm Strandmark i Nordsjælland.
Guld blev også brugt til våben

Miniaturesværd, pincet og ragekniv med guldbelægning. Genstandene er fundet et ukendt sted i Danmark. Fra Borum Eshøj kendes også en brandgrav med guldbelagte gravgaver.