Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hindsgavldolken

I yngre stenalder nåede flintsmedene et meget højt teknisk niveau. Pragtdolken fra Hindsgavl med sin mindre end 1 cm tykke klinge er vort fineste eksempel på flintsmedenes fremragende teknik i stenalderens slutning. Den blev fundet omkring 1867 på øen Fænø i Lillebælt. Øen hørte til godset Hindsgavl, deraf dolkens navn. Dolktypen kaldes for en ”fiskehaledolk” på grund af dolkens fiskehaleformede fæste. Fladehuggede dolke markerer begyndelsen til slutningen af stenalderen, og netop dolkene er grunden til, at perioden fra 2400-1800 f.Kr. kaldes dolktid.

Hindsgavldolken
Hindsgavl dolken.
Hindsgavldolken
Hindsgavldolken er motiv på den danske 100-kroneseddel <a href="https://www.nationalbanken.dk/da/sedlerogmoenter/danske_pengesedler/Sider/100-kroneseddel.aspx">Læs mere om den danske 100-kroneseddel på Nationalbankens website </a>
Hindsgavldolken
Hindsgavldolken, set fra siden. Se den og mange andre fladehuggede flintdolke fra yngre stenalder i udstillingen om Danmarks Oldtid.