Rituelle vogne

Vognene, der er kendt fra det danske område, kunne have flere funktioner og måske har de indgået i forskellige rituelle sammenhænge. Den romerske forfatter Tacitus beskriver i 1. århundrede e.Kr. germanernes brug af hellige vogne. Om nordgermanske folkeslag skriver han:

”at de i fællesskab dyrker Nerthus, det vil sige Moder Jord, og tror, at hun griber ind i menneskenes anliggender og kommer kørende rundt til de forskellige folkeslag. På en ø ude i Oceanet findes en hellig lund, og i den står en indviet vogn, der er dækket med et klæde. Kun én præst må røre den. Han fornemmer, når gudinden er til stede i sin helligdom, og medens hun på sin vogn trækkes af sted af køer, ledsager han hende fuld af æresfrygt. Da er der glade dage, og alle de steder, som gudinden finder værdige til at besøge og gæste, er smykket til fest”.