Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Roejern fra Majbølle Sogn, Lolland.
Roejern fra Majbølle Sogn, Lolland.

Migration

Nogle nøjedes ikke med at rejse til byen, men tog springet videre ud i verden og udvandrede til fjerne lande. 172.000 danskere - mere end 10% af befolkningen - udvandrede mellem 1860 og 1900. Flest udvandrede fra Sydsjælland, Lolland, Falster og Bornholm. De tog til den nye verden - USA - og andre fjerne lande. Til gengæld var der nogle, der rejste hertil: først fattige svenske og polske arbejdere, senere forfulgte jøder fra Østeuropa. For dem blev Danmark den nye verden med håb om et bedre liv.

I årene omkring 1900 kom et stort antal polske sæsonarbejdere til Danmark. De blev især importeret som arbejdskraft til sukkerroedyrkningen, som fra 1893 var vokset stærkt på Lolland og Falster. 5.000-6.000 polakker slog sig fast ned i landet.