Infrastruktur

I løbet af 1800-tallet voksede en ny verdensøkonomi frem drevet af de europæiske industrinationer. Fra nær og fjern blev råstoffer hentet til den europæiske industri, og fra industrilandenes fabrikker blev produkterne bragt ud til forbrugerne. Der blev behov for at transportere varer og mennesker længere, hurtigere og lettere. Ny teknologi som jernbaner og dampskibe gjorde det nemmere at rejse. Også i Danmark skete der store forandringer.

I 1819 blev dampskibet Caledonia som det første indsat i rutefart mellem København og Kiel. Kongerigets første jernbane fra 1847 gik mellem København og Roskilde. Allerede tre år tidligere var den første jernbane i den danske helstat blevet åbnet mellem Altona og Kiel med det åbenlyse politiske formål at trække Holsten mod Danmark, væk fra den store havneby Hamburg.

På lignende måde blev mange af de nye jernbaners linieføringer bestemt af lokal- og landspolitiske interesser, ofte under voldsom debat. Mange store baneanlæg blev bygget i 1850’erne og 1860’erne i en tid præget af liberalismens fremmarch. Banerne blev anlagt af private selskaber, ofte finansieret af engelsk kapital. Ikke alle projekter var dog lige økonomisk holdbare, og i 1880 var driften af de større strækninger overgået til staten. Jernbanenettet var nu vidt udbygget.