Fædreland og folkeliv

Med folkestyrets indførelse gennem Grundloven af 5. juni 1849 blev de stemmeberettigede borgere gradvist inddraget i statens ledelse. Forsvaret blev baseret på almindelig værnepligt. Foreningsdannelse og folkelig uddannelse bidrog til en ny forhandlingskultur i alt fra skytte- og gymnastikforeninger til højskoler, fagforeninger og politiske partier. 

Perioden omkring grundlovens indførelse var også præget af nationalromantikken, der havde spredt sig i Europa fra omkring slutningen af 1700-tallet. Denne kulturelle strømning koncentrerede sig især om 'folket', og dets skikke, traditioner og myter. Bønder og fiskere i færd med daglige gøremål blev et yndet motiv for malere, og historikere begyndte at interessere sig for gravhøje, jættestuer og andre af oldtidens aftryk i det danske landskab.