Nationalstaten (1849-1915)
I begyndelsen af 1800-tallet voksede kravet om politiske reformer rundt om i Europa. Med inspiration fra bl.a. Eidsvollforfatningen i Norge 1814 og julirevolutionen i Paris 1830 opstod der i Danmark en nationalliberal bevægelse med rod i det københavnske borgerskab. De nationalliberale stillede krav om folkestyre, garanteret i en fri forfatning.
Da Christian 8. døde 20. januar 1848 forstærkedes presset mod enevælden for at få en fri forfatning. De nationalliberale blev ved et stort folkemøde d. 20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik 7., og dagen efter imødekom kongen disse krav. Et af kravene var, at de nationalliberale skulle indgå i en ny regering, og således fik Danmark året efter, den 5. juni 1849, sin første frie forfatning: Grundloven. Enevælden var hermed reelt afskaffet.
Grundloven 1849
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov, hvilket markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og demokrati. Det var dog kun et mindretal, der fik stemmeret.
Industrisamfundet opstår
1800-tallet er industrialiseringens århundrede, og tusindvis af danske kvinder og mænd blev industriarbejdere. Dampkraft og nye produktionsformer skabte grobund for øget velstand, forbedret ernæring og sundhed.
Nationalromantik
I 1800-tallet opstod der i Europa en ny interesse for nationen og folkets historie. Nationalromantikken fik særligt betydning i Danmark efter statsbankerot i 1813 og afståelsen af Norge i 1814.
Folkekirken
Trosfriheden sikredes i 1849 med grundloven. Statskirken blev til en folkekirke, der blev præget af forskellige kirkelige retninger, hvoraf Grundtvigianismen og Indre Mission udgjorde de mest betydningsfulde.
Mere om nationalstaten?
Besøg udstillingen Danmarkshistorier på Nationalmuseet i København.