Herregårdene under enevælden

Indtil enevældens indførelse i 1660 havde adelen eneret på at eje hovedgårdsjord med tilhørende privilegier. Med enevælden bortfaldt denne rettighed, og alle havde herefter mulighed for at erhverve gods. Godsejerne blev derfor en sammensat gruppe, der ud over den gamle adel også kom til at bestå af fx kongelige embedsmænd, officerer og rige borgere.I slutningen af 1700-tallet ejede godsejerne 75-80% af Danmarks landbrugsjord - godt 700 privilegerede hovedgårde med tilhørende fæstegårde og husmandshuse. Da mange godsejere havde flere godser, var jorden i praksis ejet af kun nogle få hundrede familier. Godsejeren ejede ofte også sognets kirke og bestemte, hvem der skulle være præst. Under enevælden blev en række administrative beføjelser lagt ud til godsejerne, som derved virkede som kongens repræsentant over for den lokale befolkning.