I jernalderen viste et 'øjenbryn' på hjelmen din magt

I dag bruger vi hjelme til at beskytte os med i voldsomme sportsgrene og i krig. I oldtiden havde hjelme også en symbolsk funktion. Det viser et danefæ-fund af en øjenbrynsbue fra jernalderen.
’Øjenbrynet’ har siddet over øjet på en krigerhjelm. Det har muligvis været med til at understrege, at den, som bar hjelmen, havde en særlig ret til at herske. Det fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg i videoen herover.

Opskriften på lykke og godt helbred? I middelalderen rullede man mønter

En sammenrullet guldmønt var i middelalderen en kraftfuld amulet, viser et danefæ-fund. En mønt fra slutningen af 1300-tallet, fundet foran Skjern Kirke 20 kilometer uden for Randers.

Når man rullede mønter sammen, blev de simpelthen lavet om til sygdomsafværgende amuletter, fortæller Line Bjerg herover. Hun er møntekspert og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Hør hvordan mønten har været brugt og se stedet, hvor den blev fundet.

Helt særligt smykke viser middelalderens modefarver

Hvert år dominerer en bestemt farve modeverdenen, og også i middelalderen gik vores forfædre op i, hvilke farver, de bar. Ved Låstrup tæt på Viborg er der blevet fundet et smykke fra slutningen af 900-årene, som netop har nogle af tidens store farver: Tyrkis og mørkeblåt. Spændet er forgyldt med indlagt emalje, og det har tilhørt en helt særlig person. Det fortæller Mikkel Kieldsen, museumsinspektør ved Viborg Museum:

- Der har været en stormandsgård her et eller andet sted. Så jeg forestiller mig, at det er stormandens kone, der har båret smykket. Det har ikke været den almindelige bondebefolkning, der har haft det.

Se historien om spændet herover.

Før lynlås og knapper: ’Sikkerhedsnål’ holdt tøjet sammen

I dag tænker vi ikke så meget over, hvordan vi lukker vores tøj, for vi har lynlåse, knapper og velcro. Men i jernalderen havde man ikke den slags. I stedet brugte man en fibel, en slags sikkerhedsnål, fortæller Peter Vang Petersen. Han er museumsinspektør på Nationalmuseet.

Han viser i videoen herover en ravnefibel fra jernalderen, som er erklæret danefæ. Fiblen blev fundet på en mark ved Aunslev Kirke på Fyn.

- En fibel kan det samme som en sikkerhedsnål. Den har holdt fast på tøjets folder i en tid, hvor man ikke havde knapper og knaphuller, fortæller Peter Vang Petersen.

Brugte amuletter til at blive gravid

I middelalderen var man på den, hvis man var barnløs – man kunne nemlig ikke arve fra sin ægtefælle, hvis vedkommende døde. Det viser fundet af en blyamulet fra 1300-tallet, fortæller seniorforsker Lisbeth Imer herover.

- Vi er i en periode, hvor ægtefolk ikke arvede hinanden – man arvede sine børn og man arvede sine forældre. Hvis man som ægtepar var barnløs, og den ene part døde, så forsvandt al ens ejendom simpelthen ud af hænderne på én. Så derfor var det mere vigtigt at få børn, end man lige kan forestille sig – også i et økonomisk henseende.

Få opskriften på at lave en amulet i videoen!

Hvad gjorde man før tændstikker? Ildstål sørgede for varme og lys

Før radiatorer, komfurer og lamper kom ind i vores hjem, var det ilden, der gav varme, lys og tilberedt mad. Og for at tænde ild skulle man have et ildstål. Det brugte for eksempel vikingerne, og i videoen herover kan du se et ildstål med form som en båd, fundet ved Åsum på Fyn.

- Ildstål har alle haft, for det har været fuldstændig afgørende nødvendigt for det daglige virke, fortæller Mogens Bo Henriksen i videoen herover. Han er museumsinspektør på Odense Bys Museer.

Se spektakulært fund: Vores forfædre dyrkede solen med mystiske ritualer og enestående ofringer

I dag er religion for mange ikke en særlig stor del af hverdagen. Måske et besøg i kirken en enkelt søndag, måske blot en tanke til den gud, man tror på – eller måske tror man slet ikke på noget.

Men for vores forfædre i bronzealderen for 3.000 år siden var troen en stor del af hverdagen. Solen og dens rejse over himlen var nemlig kernen i vores tro dengang - se den fascinerende historie om ceremonier og ritualer og ofre til guderne.

Fortidens NemID: Ridder Krabbes tabte seglstampe genforenet med aftryk efter 600 år

I dag bruger vi NemID til at skrive under på mange ting, for eksempel pengeoverførsler i banken. I middelalderen brugte adelen et segl - en slags stempel - som personlig underskrift. Med stemplet var aftalen underskrevet og juridisk bindende.

Så det var ret alvorligt at miste sin seglstampe, for andre kunne med den i hånden forfalske ens underskrift.

En af de mægtigste danske adelsmænd mistede sit segl på en mark uden for Salling i Vestjylland i starten af 1400-tallet.Se den fascinerende historie om seglstampen i videoen herover.

Krudt revolutionerede krigsførelsen: Se Danmarks ældste skydevåben

Hvor der i dag er droner på slagmarken i krigszoner, var det i middelalderen krudtet, der fuldstændig revolutionerede krigsførelsen. Her kan du se historien om det ældste skydevåben fundet i Danmark – en hagebøsse, hvor man brugte krudt til at affyre kugler mod fjenden. Det revolutionerede fuldstændig måden, man gik i krig, fortæller Vivian Etting, seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Tog pesten ejermanden? Stor møntskat først fundet efter 700 år

Lidt uden for Køge graver en person en skat af stor rigdom ned: 239 mønter af tidens meget eftertragtede. Det er 700 år siden, og skatten blev ikke hentet igen af ejeren.

- At man ikke får gravet skatten op igen kan have noget at gøre med, at der kommer pest til Danmark i midten af 1300-tallet. Personen, som har gravet den ned, kunne være en af dem, som er gået til i den forfærdelige sygdom, fortæller Maja Schultz. Hun er museumsinspektør ved Museum Sydøstdanmark.