Ritts Kaffeklub
1:5 Fra baggård til Folketing
“Du kan roligt sige ja, for du bli’r aldrig valgt”. Sådan sagde partifællen Knud Friborg til Ritt Bjerregaard, da han i 1968 spurgte, om hun ville opstilles for Socialdemokratiet i Otterup-kredsen.
Det var den opfattelse, der mødte særligt de kvindelige politiske pionerer, da de blev valgt ind i folketinget i 1971. Ritt voksede op på Østerbro under trange kår, og for hende lå en politisk karriere ikke i kortene. Og partifællen Helle Degn husker, hvordan der ingen forventninger var til hende fra forældrene: Hun var jo bare en pige.
Alt det til trods turde både Helle Degn, Ritt Bjerregaard og Inge Fisher Møller forfølge drømmen om indflydelse, og allerede tidligt i karrieren fandt de sammen.
I første episode dykker vi ned i den turbulente tid fra 1968 og op til valget i 1971. Med krav om reformer og mere ligelig repræsentation af kvinder blev det et skelsættende valg. Du kommer helt tæt på Ungdomsoprøret og de strømninger i tiden, der gjorde det muligt for Ritt Bjerregaard, Helle Degn og Inge Fischer Møller at blive valgt ind. Vi er i en tid, hvor tilliden til systemet og demokratiet var historisk lav, og folkets stemmer bar snart en helt ny generation af politikere ind i Folketinget.
Ved valget i 1971 brød kvinderne gennem lydmuren i Socialdemokratiet med 10 repræsentanter mod 61 mænd. En forandring, der var svær at sluge for flere.
Medvirkende: Jytte Larsen, seniorforsker, kønshistoriker og tidligere forskningsbibliotekar hos KVINFO samt initiativtager og hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, medstifter af JuniBevægelsen og rødstrømperne i Aarhus 1970. Jørgen Elklit,Professor Emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Helle Degn, uddannet lærer og er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet og Udenrigspolitisk nævn, Udviklingsminister, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister, ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København.
2:5. Magt, Kaffeklub og politiske drømme
Det er den 21. september 1971, og dagen gryr efter folketingsvalg i Danmark, hvor særligt mange unge og kvinder har stillet op. Landet vågner op til resultaterne af Ungdomsoprørets krav om forandringer, der får store konsekvenser for vores hovedpersoner Karl Hjortnæs, Helle Degn, Ritt Bjerregaard, Inge Fisher Møller og Ritt Bjerregaard. Det kommer til at præge dette folketingsvalg, og det kommer til at danne historie.
Men én ting er at blive valgt. Snart opdager de nye politikere, at det er en helt anden sag at få indflydelse. De bliver ramt af et hierarki og en kultur, der ikke lige er sådan at ændre i en folketingsgruppe, hvor nye medlemmer ofte må vente to år for overhovedet at blive hørt. Den tålmodighed har de fem nye politikere ikke, og de har en plan for, hvordan de vil lykkes med at få indflydelse.
Medvirkende: Jytte Larsen, seniorforsker, kønshistoriker og tidligere forskningsbibliotekar hos KVINFO samt initiativtager og hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Jørgen Elklit,Professor Emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Helle Degn, uddannet lærer og er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet, Udviklingsminister og formand for Udenrigspolitisk nævn, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister i Anker Jørgensens regering som den yngste kvindelige minister i Danmark på det tidspunkt, også ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København. Karl Hjortnæs, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-1973, 1975-1987, 1988-1994, cand. jur. fra Aarhus Universitet, justits-og fiskeriminister, minister for skatter og afgifter, 1979 politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
3:5. Jordskred, kaos og opbrud
Tiden efter valget i 1971 bød på store reformer, og for flere politikere i folketingsgruppen er det nu gået for vidt. Pendulet svinger den anden vej. Spændingerne i Socialdemokratiet kan ikke holde sammen på partiet, og en tro partisoldat bryder ud af partiet og tvinger den nyudnævnte statsminister Anker Jørgensen til at udskrive valg.
Men det er ikke det eneste, der gør situationen omkring valget i 1973 kaotisk. Frem fra skyggen træder juristen Morgens Glistrup, der har kontroversielle holdninger, og som ender med at blive en stor stemmesluger.
Vi er nu kommet til et valg, der har fået sit eget navn: Jordskredsvalget, som er blevet en rædselsterm for de fleste partier: Det uforudsigelige valg, hvor alle normer brydes. Det er en tid, der er præget af opbrud på mange fronter, og hvor vælgernes adfærd ændrer sig. Indtil nu har vælgerne stemt ud fra den sociale klasse, de identificerer sig med. Men i disse år stemmes der efter de emner, vælgerne føler er vigtige.
Men ikke kun partiet er splittet. Efter valget i 1973 rammer den også Kaffeklubben selv.
Medvirkende: Jytte Larsen, seniorforsker, kønshistoriker og tidligere forskningsbibliotekar hos KVINFO samt initiativtager og hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, medstifter af JuniBevægelsen, medstifter af rødstrømperne i Aarhus 1970, videnskabeligt speciale i kvinde- og kønsforskning. Jørgen Elklit,Professor Emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet med særligt fokus på valg og demokrati. Helle Degn, uddannet lærer og er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet og Udenrigspolitisk nævn, Udviklingsminister, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister i Anker Jørgensens regering som den yngste kvindelige minister i Danmark på det tidspunkt, også ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København. Karl Hjortnæs, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-1973, 1975-1987, 1988-1994, cand. jur. fra Aarhus Universitet, justits-og fiskeriminister, minister for skatter og afgifter, 1979 politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
4:5. Livet og alliancerne knækker
Fra Karlebo kommer en ung pige, der ikke har taget den slagne vej gennem partisystemet: Inge Fischer Møller. Hun er gået ud af skolen i 7. klasse og uddanner sig til socialrådgiver på den sociale højskole og er ansat i fagforbundet SID indtil 1981. Også hun vælges ind i Folketinget i 1971 og kæmper sig op til at blive valgt til én af de to næstformandsposter i Folketinget.
Men ved Socialdemokratiets kongres på hotel Hvide Hus i Aalborg 6. juni 1984 vælger Inge Fischer Møller at kaste sig ud fra hotellet og dør. For de andre i Kaffeklubben står savnet tilbage. Striden mellem Ritt Bjerregaard og Svend Auken forværres. Og trods en aftalt alliance væltes Ritt Bjerregaard to gange: Først af Anker Jørgensen i forbindelse med hotel Ritz-skandalen, og senere af Svend Auken på grund af en lejlighed på Vesterbro.
Det endelige brud sker i 1991, da hun bliver fyret som partiformand af Svend Auken, der var både en ven og partifælle.
Medvirkende: Jytte Larsen, seniorforsker, kønshistoriker og tidligere forskningsbibliotekar hos KVINFO samt initiativtager og hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Helle Degn, uddannet lærer og forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet og Udenrigspolitisk nævn, Udviklingsminister, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister i Anker Jørgensens regering som den yngste kvindelige minister i Danmark på det tidspunkt, også ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København. Karl Hjortnæs, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1971-1973, 1975-1987, 1988-1994, cand. jur. fra Aarhus Universitet, justits-og fiskeriminister, minister for skatter og afgifter, 1979 politisk ordfører for den socialdemokratiske folketingsgruppe.
5:5. Bølgebrud og politiske visioner
Med Folketingsvalget i 2022 fik kvinderne et historisk valg i Danmark. Med en kvindelig repræsentation på 44% af folkevalgte kvinder i folketinget skriver valget sig ind i historien.
I medierne bemærkes det bekymret, at tilslutningen til det politiske system og demokratiet er historisk lavt, hvor er de unge?
Som ved Folketingsvalget i 1971 oplever vi igen en politisk bevægelse i ungdommen, men mens tilslutningen til partierne og ungdomsorganisationerne falder, så stiger de unges tilslutning til apolitiske interesseorganisationer og NGOér med specifikke mærkesager.
Derfor tager vi et spring fra Kaffeklubben i 1970’erne og op til i dag. Jesper Theil Thomsen, stifter af interesseorganisationen “Saga”, fortæller hvordan de unge i dag arbejder med politik på tværs af politiske skel og partifarver.
Det er også tid til at tage afsked med pionererne fra Kaffeklubben, en håndfuld politikere, der hver især har sat deres præg på Danmark.
Den 22. januar 2023 sov Ritt Bjerregaard stille ind i sit hjem på Østerbro i København. Ritt Bjerregaard er en af de mest markante personligheder, der har været i dansk politik. I mere end 40 år har hun haft politisk indflydelse som blandt andet udenrigsminister, socialminister, fødevareminister, miljøkommissær, gruppeformand og som overborgmester i København. Der er bred enighed om hendes store indsats for de svageste i samfundet og kvinders muligheder for ligestilling i Danmark og at kunne drømme lige så stort om embeder, der i mange år har været forbeholdt mænd.
Medvirkende: Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, medstifter af JuniBevægelsen og rødstrømperne i Aarhus 1970, videnskabeligt speciale i kvinde- og kønsforskning. Jørgen Elklit,Professor Emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet med særligt fokus på valg og demokrati. Helle Degn, uddannet lærer og er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet og Udenrigspolitisk nævn, Udviklingsminister, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister i Anker Jørgensens regering som den yngste kvindelige minister i Danmark på det tidspunkt, også ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København. Karl Hjortnæs, Jesper Theil Thomsen, CEO & medstifter af højttalervirksomheden SOUNDBOKS og bestyrelsesmedlem i bl.a. Børns Vilkår.
Om Ritts Kaffeklub
De har odds'ne imod sig: De er unge. De er kvinder. Og de er helt nye i politik. Men Ritt Bjerregaard, Helle Degn og Inge Fischer Møller vil gøre en forskel i dansk politik. Med nybrudstanker fra Ungdomsoprøret i 1968 i ryggen går de benhårdt efter at komme gennem nåleøjet ved Folketingsvalget i 1971 og blive valgt ind i Socialdemokratiet.
Sammen med rekordmange andre kvinder bliver de en del af magtens inderste cirkler i Folketinget. Men arbejdet for indflydelse er ikke uden modstand, kamp og omkostninger, for det er en tid, hvor kvinder er et særsyn på Borgen.
Da Ritt Bjerregaard sov ind i sit hjem den 22. januar 2023 efter flere års kamp mod kræft, reagerer kolleger i politik med mindeord som ’modig’ og ’markant’. Dette er historien om de fem i det politiske netværk Kaffeklubben, som opnåede stor indflydelse og satte markante præg på Socialdemokratiet: Ritt Bjerregaard, Helle Degn, Inge Fischer Møller, Karl Hjortnæs og Svend Auken.
Vært og tilrettelægger: Micha Fuglede. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.
Ritts kaffeklub er produceret med støtte fra William Demant Fonden