Magtens Kvinder - 50 procent mere historie?

Danmarks helt ubestridte klør es, når det kommer til dronninger, er Margrete 1. Selvom hun ikke er den første dronning i danmarkshistorien, har vi alligevel valgt at begynde dronningernes historie med hende.

Margrete 1. beskrives af mange eksperter som danmarkshistoriens største politiske begavelse. I dette afsnit kommer vi helt tæt på Margrete, når Lisbeth Imer og Micha Fuglede interviewer seniorforsker Vivian Etting i Roskilde Domkirke foran dronningens sarkofag. Kan moderne kvinder bruge fortidens stærke kvinder som inspiration? Det spørger vi EU-kommissær Margrethe Vestager om. Hun har siden 25-årsalderen bevæget sig i magtens cirkler i politik. Hvordan oplever moderne kvinder at træde ind på magtens scene, som tidligere har været forbeholdt mænd?

Medvirkende: Seniorforsker Vivian Etting og EU-kommissær Margrethe Vestager.

Se transskiption af episoden her.

De fleste kender Kongernes Jelling og Danmarks dåbsattest. Men hvor mange kender til dronning Thyras rolle i Jelling-dynastiet og i tilblivelsen af Danmark som land? Museumsinspektør Adam Bak fra Kongernes Jelling giver et bud på, hvad Thyras rolle egentlig var, og han står ikke tilbage fra at kalde hende overset af historikerne. Thyras betydning for Danmarks tilblivelse har været enorm, og hun har uden tvivl mødt anerkendelse i sin samtid. Det vidner det samtidige monument, som blev rejst over Thyra i Jelling, om. Kvinders anerkendelse i historien har været meget svingende. Det taler vi med professor Birgitte Possing om Hun har gennem sit professionelle liv forsket i ligestilling og kortlagt en lang række indflydelsesrige kvinder, som end ikke figurerer i historien. En nutidig kvinde, der ikke er bange for at stikke næsen frem og blande sig i debatten, er kulturredaktør på Berlingske, Anne Sophia Hermansen. Hun oplever selv, hvordan hun får en hårdere medfart end sine mandlige kolleger, når hun stikker næsen frem. EU-kommisær Magrethe Vestager sætter fokus på den stereotype opfattelse af magtens udseende.

Medvirkende: Museumsinspektør Adam Bak, professor Birgitte Possing, kulturredaktør på Berlingske Anne Sophia Hermansen og EU-kommissær Margrethe Vestager.

Se transskription af episoden her.

For de fleste klinger Ælfgifu og Emma ikke som danske dronningenavne, og det er ikke sikkert, at nogen af dem har sat fod på dansk jord. De to kvinder var rivalinder i kampen om magten i det store nordiske rige, man kalder Nordsø-imperiet; det blev regeret af Knud den Store i 1000-tallet. Ælfgifu og Emma kæmpede både om magt og eftermæle, og i denne kamp skyede de ingen midler. Den hårde tone i dagens debat taler vi med kulturredaktør Anne Sophia Hermansen om, og senere giver EU-kommissær Margrethe Vestager et bud på, om et eftermæle egentlig er værd at stræbe efter.

Medvirkende: Kulturredaktør på Berlingske Anna Sophia Hermansen og EU-kommissær Margrethe Vestager, politiker Ritt Bjerregaard. professor Birgitte Possing.

Se transskription af episoden her.

Historien om den svenske prinsesse Margrete Fredkulla fra begyndelsen af 1100-tallet har inspireret til bl.a. serien ’Game of Thrones’. Margrete blev gift med den danske kong Niels. Hun var godt begavet og havde økonomisk snilde, og det var heldigt, for Niels var kendt for ikke at være den skarpeste kniv i skuffen. I 1100-tallet kunne man gøre krav på tronen, hvis ens far var konge, og det skabte splid mellem de mange kongsemner. Margrete kunne på grund af sin store rigdom sikre fred i næsten hele hendes (og Niels’) regeringstid. Da hun døde, sluttede 30 års fred, og blodige kampe om magten blussede op. Margrete er i øvrigt den eneste kvinde i ældre middelalder, der er afbildet på en mønt. Det siger meget om hendes store betydning for landet.

Medvirkende: Forsker Michael Gelting og Helle Thorning-Schmidt.

Se transskription af episoden her.

Dronning Ingeborg er en celeber skandalehistorie om den unge danske prinsesse Ingeborg, som bliver gift med den franske konge. Men allerede dagen efter brylluppet forlanger han, at ægteskabet bliver opløst. Det udløser en diplomatisk krise, der varer i 20 år på så højt et plan, at selv paven involveres. Ingeborg formåede at holde fast på sin ret gennem det politiske stormvejr. Det har en nutidig kvinde også formået, nemlig politiker Ritt Bjerregaard. Gennem sit politiske liv har hun modstået op til flere politiske storme. Mest kendt er nok Ritz-skandalen, hvor statsminister Anker Jørgensen efterfølgende fyrede hende som minister. Hør historien om to spændende kvinder med magt og indflydelse i 5. episode af Magtens Kvinder.

Medvirkende: Kasper H. Andersen, museumsinspektør og ph.d., Ritt Bjerregaard, politiker.

Se transskription af episoden her.

Kender du det der med, at der er én i din omgangskreds, som du helst ikke vil have på besøg? Sådan én var Dorothea af Brandenburg. Hun havde en stålsat vilje, og det hun satte sig for, det fik hun. Som 17-årig valgte hun selv sin ægtemand, Danmarks kommende konge Christian 1. De blev 1400-tallets power couple. Hvor Christian var diplomat, var Dorothea nej-sigeren. Hun var så benhård en forhandler, at svenskerne bad om at få en kontrakt på, at de aldrig skulle forhandle med hende igen. Hør den fantastiske historien om en tough cookie fra middelalderen, og hør også Pia Kjærsgaard fortælle om sit liv tæt på magten som formand for Folketinget og Dansk Folkeparti. Hun fortæller også om, hvordan hun har oplevet at være svikmøllens yndlingsoffer. To stærke kvinder, der ikke er gået på kompromis med noget.

Medvirkende: Carsten Jahnke, lektor på Københavns Universitet, og Pia Kjærsgaard, politiker.

Se transskription af episoden her.

Episode 7 handler om en dronning, hvis navn er mere ukendt end elskerindens. Elisabeth af Habsburg bliver gift med Christian d. 2 i et ægteskab, der er lidt trangt. Sagen er, at kongen allerede har en kæreste, den kendte Dyveke, som står mellem kongen og dronningen. Belejligt nok dør Dyveke, og dennes lige så kendte mor, Sigbrit, formår at positionere sig som rådgiver for dronningen, der styrer det indenrigspolitiske i kongens hyppige fravær. Det er en historie om integration, arrangeret ægteskab og om at støtte sin mage i medgang og modgang. Senere taler vi med TV- og radiovært Rushy Rashid om at bryde med sin kulturelle baggrund og turde vælge sin egen mand og sætte integrationsdebatten i fokus. Til sidst i udsendelsen taler vi med præst Katrine Lilleør om ægteskabet og dets rammer dengang og nu.

Medvirkende: Lars Bisgaard, historiker, Rushy Rashid, vært, og Kathrine Lilleør, præst og debattør.

Se transskription af episoden her.

Hvad siger du til at have så meget styr på finanserne, at du har så meget på kistebunden, at du kan låne ud til resten af verden? Ikke dårligt, vel? Ikke mange kender til Christian 4.’s velhavende mor, Sophie af Mecklenburg, hvis næse for at tjene penge reddede Danmark fra økonomisk ruin efter Trediveårskrigen. Hun blev som 14-årig gift med Frederik 2., som var mere end tyve år ældre og hellere ville have været gift med en anden, men de havde i øvrigt et lykkeligt arrangeret ægteskab. En nutidig kvinde, der også har styr på finanserne - og som har gjort det til sin mærkesag at hjælpe kvinder med at styrke deres formue - er direktør Mia Wagner fra Nordic Female Founders. Kvinder står ofte for at betale for familiens forbrug, mens mænd bygger formue, og det kan være en udfordring, hvis en familie splitter op. Hør om to kvinder med styr på finanserne, og om hvad du skal gøre til næste lønforhandling.

Medvirkende: Poul Grinder-Hansen, museumsinspektør, og Mia Wagner, direktør.

Se transskription af episoden her.

Historien har dømt Sophie Amalie hårdt, men hvorfor? Hun smed jo en landsforræder i fængsel! De fleste kender til historien om Leonora Christina, som måtte henslæbe 22 år under kummerlige forhold i Blåtårn, men ikke mange kender til hende konkurrent, Sophie Amalie. Hvordan kan det egentlig være, at det var hende, der blev sorteper? Leonora Christina skrev ’Jammers minde’ i sit fangenskab og fik dermed det sidste og afgørende ord. Men er det på tide, vi tilgiver Sophie Amalie for hendes strenge dom over Leonora Christina? I denne episode taler vi også med præst Katrine Lilleør om tilgivelse og hvad vi kan bruge troen til i den hårde stund - også for os nutidsmennesker. Hør Ulla Kjær, seniorforsker ved Nationalmuseet, fortælle den spændende historie om Sophie Amalie.

Medvirkende: Ulla Kjær, seniorforsker, og Kathrine Lilleør, præst.

Se transskription af episoden her.

Historien om Juliane Marie er historien om, hvor svært det kan være at efterfølge en populær darling. 23 år gammel blev hun gift med den drukfældige kong Frederik 5., kun kort tid efter han var blevet enkemand. Kongens første hustru, den folkekære og lattermilde Louise, var død i barselsseng, og den uprøvede Juliane Marie fik derfor en svær start i landet. Måske var det den hårde start, der gjorde hende til en lidt nervøst anlagt pige med tendens til at stamme?

Som enkedronning måtte hun stå på sidelinjen og se det skandaløse forhold mellem Christian 7.’s livlæge og Caroline Mathilde udspille sig. Men da tiden kom til at arrestere Struensee, var det Juliane Marie, der midt om natten stod ved kongens seng i nattøj for at få ham til at skrive under på, at Struensee skulle fængsles, og Caroline Mathilde skulle sendes væk. Hun holdt sig ikke tilbage for at forsøge at få sin egen søn ind i magtens indercirkler. Ulla Kjær, seniorforsker på Nationalmuseet, fortæller os historien. Senere taler vi med Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, som på sin egen vej til magten ikke skyede nogen midler for at sætte sit eget hold.

Medvirkende: Ulla Kjær, seniorforsker, og Lizette Risgaard, formand for fagbevægelsen FH.

Se transskription af episoden her.

Louise Rasmussen levede et skandaleramt liv, fra hun blev født i 1815, til hun døde i 1874. Hun blev født som uægte barn af en fattig tjenestepige i København og fik selv et uægte barn med Carl Berling, da hun var ung. Senere blev hun gift med Frederik 7., men blev aldrig anerkendt som dronning og fik i stedet titlen Grevinde Danner. Men da Grundloven skulle underskrives i 1848, besluttede kongen, at det skulle ske d. 5. juni, for det var grevindens søns fødselsdag.

Louise gjorde det til sin livsopgave at hjælpe de dårligst stillede i samfundet, og det er på grund af hendes indsats, at Danner-huset blev oprettet, først som hus for ”trængende fruentimmere”, i dag som krisecenter for voldsramte kvinder og deres børn. Michael Bregnsbo, lektor på Syddansk Universitet, fortæller os historien. Senere taler vi med Agi Csonga, formand for Børnerådet, om hendes opvækst som barn af indvandrere og om det, hun brænder for: At hjælpe de svageste i samfundet. Og slutteligt taler vi om kvindelige skuespilleres vilkår i dag med skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz.

Medvirkende: Michael Bregnsbo, formand for Børnerådet Agi Csonka, Louise Mieritz, skuespiller, og Ditte Hansen, skuespiller.

Se transskription af episoden her.