De blodtørstige krigeres arv: Derfor er vikingetiden populær efter 1.000 år

Vikingetiden sluttede for omkring 1.000 år siden, men mange af traditionerne lever stadig. Ude i verden bliver skandinaver omtalt som vikinger, og virksomheder benytter vikingen som branding. Hvorfor er vikingerne så stor en del af den danske identitet i det 21. århundrede?

Af Jeppe Tholstrup Bach

En høj tone lyder nær fodboldbanerne i Fælledparken i København. Det kommer ikke fra et skud på stolpen, men fra to stålsværd, der hamrer mod hinanden. 20 personer med økser, sværd og skjolde banker sammen i en-mod-en dueller. De kommer fra vikingekampgruppen Ulfhednir og slås med autentiske stålvåben fra vikingetiden, der er runde i kanten, så de ikke gør skade på hinanden. De specialiserer sig i at kæmpe som vikingetidens krigere og deltager i store vikingeslag i Danmark og i udlandet. Det er de slag, som københavnervikingerne er ved at lægge grundstenene til på denne regnfulde sommeraften.

Ulfhednir er et af mange eksempler på, hvordan vikingetiden er en del af den danske og skandinaviske identitet. Men hvorfor er det lige de barske vikinger, vi har taget til os? Hvorfor ikke middelalderen, hvor den danske krone sad på magten i hele Norden? Hvorfor kalder vi os ikke for en historisk videnskabsnation med mange berømte videnskabsfolk som Tycho Brahe og H.C. Ørsted? Det kan historiker ved Moesgaard Museum, Kasper H. Andersen, gøre os klogere på.

Han forklarer, at vikingerne for alvor træder frem i danskernes bevidsthed i 1800-tallet, hvor Danmark lider nogle hårde militære nederlag. Derfor bliver der skabt en fortælling om fortidens storhed med vikingetiden. Make Denmark Great Again, kunne man også kalde det. Nationalismen gør sit indtog i Danmark og resten af Europa i perioden. Her blomstrer idéen om, at man er et samlet dansk folk, uanset om man er adelsmand eller bonde.

- I hele Europa ser man tilbage til den tidlige middelalder for at fortælle om nationens begyndelse. I dansk tilfælde er det omkring år 800, hvor danerne virkelig træder ind, fortæller Kasper H. Andersen.

Fortællingen om vores vikingearv står stadig stærkt i dag, hvor hundredevis samles for at gengive store vikingeslag. En af dem er 46-årige Christoffer Cold fra vikingekampgruppen Ulfhednir.

Han var med til at grundlægge Ulfhednir med en gruppe venner på et loft på Nørrebro for 26 år siden. Og vikingegruppen blev ikke født på hvilken som helst gade. Det skete selvfølgelig på Thorsgade. I dag har gruppen omkring 60 aktive medlemmer, mens der er over 800 medlemmer i den åbne facebookgruppe.

- Det er vores fantasifortælling om, hvordan det kunne have været. Der er en masse romantik og fællesskaber. Og så er der det her med at fortælle historien, siger Christoffer Cold.

Vikingetiden skulle hele sårene efter nederlag

I 1800-tallet kommer der for alvor vind i vikingesejlene igen, da Romantikken rammer Danmark. Store forfattere som Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann og N. F. S. Grundtvig skriver om vikinger og nordisk mytologi. På de højskoler, som opstår i perioden, er fortællingen om vikingerne en del af pensum.

Efter Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenborg i krigen 1864, skriver arkæologen Jens Jacob Asmussen Worsaae om vikingernes kultur i bogen 'De danskes kultur i vikingetiden'. Vikingetiden bliver et plaster på såret efter al den modgang, der har været i løbet af 1800-tallet, fortæller Kasper H. Andersen:

- Danmark er pludselig et meget lille land, og for at vække den danske folkesjæl bruger han det politisk. Han griber tilbage i fortiden efter noget stort og viser, at her er noget, vi kan være stolte af og spejle os i.

I Fælledparken stiller 20 vikingekrigere sig op i to rækker over for hinanden. De ser kort hinanden an, inden der fra begge linjer bliver råbt fremad!

Der opstår en kampdans med spyd, økser, sværd og skjolde. Når først en kriger falder, bliver resten blottet for modstanderen. Der bliver udstedt kommandoer fra de tilbageværende krigere.

”Is i maven!” - ”Hold sammen nu!” - ”Ud til højre og hjælp!”

Christoffer Cold strækker sit spyd frem og rammer en modstander i brystet. For ham og Ulfhednir handler det både om kampsporten og at gøre det så autentisk som muligt.

Krigerne går til vandpause. Græsset er udtrådt på slagmarken, og den mudrede jord vidner om den intense kamp. Det er netop krig og kamp, som mange i dag forbinder vikingerne med. Men vikingerne var ikke alene om den voldelige livsstil.

Vikingernes voldelige væsen

I den populære tv-serie Vikings bliver vikingerne portrætteret som et voldeligt folk, der tørster efter at tage på togt, dræbe og dø ærefuldt på slagmarken. I første sæson drager hovedkarakteren Ragnar Lothbrok til England med en gruppe vikinger og nedslagter munkene i det første kloster, de kommer til.

Den scene er interessant i denne sammenhæng. For vikingerne efterlod ingen skriftlige beretninger om deres bedrifter ud over runesten og skjaldedigte. Digtene blev endda først skrevet i middelalderen. I stedet kommer samtidens historierne om vikingerne fra særligt munke, præster og biskopper, som oplevede, at deres klostre og byer blev angrebet af et fremmed folkefærd. Det fortæller Kasper H. Andersen:

- De har skrevet om, hvordan vikingerne plyndrede på de nuværende britiske øer, Holland, Belgien og Frankrig. Den linse, vi ser vikingerne gennem, er gennem deres ofre og modstandere. Det bliver en meget farvet beskrivelse.

Han er ikke i tvivl om, at der har været en særlig krigerkultur i Skandinavien. Men det har der også været mange andre steder i Europa. Vikingerne var hverken værre eller bedre end mange andre i Europa, lyder det.

- Når man gik i krig i Europa i 8-900-tallet, lod man det gå hårdt ud over fjenden. Hvis man tager de kristne karolinger under Karl Den Store (hersker over Frankerriget, red.), så døde der væsentligt flere mennesker, når de drog i krig, end når vikingerne angreb. Vi har kun vikingernes fjenders beretninger om dem, og så er det jo klart, at de bliver fremstillet i et særligt negativt lys.

Den forklaring støtter Christoffer Cold sig også op ad, når han forklarer, hvorfor de i 2021 imiterer de voldsomme slag fra vikingetiden.

- Hele Europa var meget voldeligt dengang. Det var ikke kun vikingerne. Når min seksårige datter skal med på vikingetogt eller markeder, og hun ser os slås, tænker hun også, hvorfor vi slår hinanden ihjel. Hun synes, at er vildt mærkeligt, når jeg som viking gør sådan. Jeg synes, at krig, brutalitet og vold er vildt spændende og sjovt at dykke ned i.

Fra begyndelsen har vikingerne været underlagt andres fortolkninger, og sådan har det fortsat frem til i dag. Hvad er det så, vi kan bruge fortællingen om vikingerne til, siden den stadig hænger ved i dag?

Vikingen er, hvad vi gør den til

Kasper H. Andersen forklarer, at man, sat på spidsen, kan tale om to vikingetider. Den første, som strækker sig fra 800 til 1050. Og den anden, som begynder i midten af 1800-tallet og frem.

- Vikingen lever som et nationalt symbol. Det er næsten blevet et synonym for at være nordisk. Vikingen lever også, når den bliver brugt som branding af Norden i kommercielle sammenhæng. Du kan komme alt mulig ind under begrebet viking. Derfor er vikingen blevet, hvad vi gør hende eller ham til.

Han forklarer, at man i historiefaget taler om et erindringssted, hvor man selv kan skabe en fortælling om tiden. Vikingetiden kan betyde noget forskellige for os alle, og her kan vi skabe lige den fortælling, som vi har behov for.

- Fascinationen af vikingen hænger sammen med en generel forståelse for begrebet. Det er ofte en mandlig skandinav, der levede i 800-1050. Det er den ene forståelse af begrebet. Den anden forståelse refererer til et menneske født i 1800-tallet og frem, der har en vikings egenskaber. Det kan være en vinterbader, en soldat eller en sportsudøver - eksempelvis Mikkel Kessler, The Viking Warrior, siger Kasper H. Andersen.

Pointen med at skabe sin egen fortælling om vikingerne passer godt ind til Christoffer Colds dyrkelse af dem. Han ser sig ikke som en viking, men der er elementer af vikingetiden, som fanger ham. Når han mødes med Ulfhednir efter en travl arbejdsdag, træder han ind i en anden verden.

- Til hverdag er jeg afdelingsleder på en skole i Høje Taastrup. Jeg er også meget optaget af moderne kunst, og at børn skal have det godt. Jeg har ikke langt skæg og hår eller en thorshammer om halsen. Jeg kan godt lide at adskille tingene, siger han og fortsætter:

- I en verden, hvor min hverdag er at sidde meget foran computerskærmen, er det enormt fedt at trække udenfor, være analog, tænde bål, tage uldtøj på og bo primitivt.

Christoffer Cold er interesseret i vikingetidens kamp, våben og udstyr. Det er den del af vikingerne, han trækker frem. Et rederi ville måske lægge vægt på skibskunsten, og et bryggeri ville fremhæve deres kærlighed for de våde varer. Vi har konstrueret vikingetiden, og derfor kan vi vinkle den til at øge vores salg, tiltrække turister eller til at skabe et fællesskab for fritidsvikinger.

- Det er spændende at fortælle om, hvordan vi tror, det var. Men vi skal ikke dømme. Vi har et moralsk kodeks nu, som også ændrer sig. Det, der var okay for 10 år siden, er ikke nødvendigvis okay i dag og omvendt. Der er det jo sjovt at spejle det og se på, hvordan man tænkte for 1.000 år siden, siger Christoffer Cold, der tabte sin sidste duel, da han ramte sin modstander på halsen. De imiterer en voldelig tid, men i nutidens vikingekamp er der regler.

I morgen vender de tilbage til deres normale hverdag, indtil de senere på ugen igen træder i vikingekrigernes fodspor. Christoffer Cold ser ikke sig selv som viking, men da han efter træningen skifter trøje, slanger en tatovering af Ulfhednirs ulv sig omkring om hans overkrop. Under overfladen gemmer der sig måske en viking i os alle. Deres fortælling har overlevet i 1.000 år, så måske vil danskerne altid være inspireret af vikingerne.