TV-overvågningspolitik
Formål
Formålet med tv-overvågningen er at forebygge kriminalitet, såsom indbrud og hærværk, og bistå politiet med efterforskning af kriminalitet.
Overvågede områder og information herom
Nationalmuseet overvåger i henhold til tv-overvågningslovens § 2d, stk. 1, museets arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygningers indgange og facader.
Der er opsat skilte med piktogram samt QR-kode ved indgangene til museets bygninger og besøgssteder. Når QR-koden scannes, kan denne politik tilgås på dansk og engelsk.
Ved informationsskranken er denne tv-overvågningspolitik endvidere tilgængelig.
Museets medarbejdere er informeret om tv-overvågningen i museets privatlivspolitik for medarbejdere, der i dag udleveres i forbindelse med ansættelsen, ligesom politikken er tilgængelig i personalehåndbogen.
Håndværkere og andre med regelmæssig gang på museet får udleveret en information om tv-overvågningen forud for arbejde/besøg.
Nationalmuseets udvendige kameraer er registreret i politiets register (POLCAM).
Nationalmuseet skal i henhold til persondataforordningens art 14. som dataansvarlig informere de personer, der bliver overvåget, om deres rettigheder i forbindelse med behandlingen af oplysningerne.
Denne politik er tilgængelig på www.natmus.dk.
Behandling og retsgrundlag
Nationalmuseet behandler billedoptagelserne med hjemmel i persondataforordningens artikel 6, stk. 1, e (almindelige oplysninger) og databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og 2 (oplysninger om strafbare forhold).
Optagelserne bliver behandlet og opbevaret i I-PRO.
Nationalmuseet behandler optagelserne fortroligt. Nationalmuseets sikringschef, sikringstekniker og leder af Vagten kan tilgå optagelserne. Medarbejderne i museets vagtstue kan se optagelserne i op til 30 dage. Optagelserne kan, hvis det er relevant, blive vist til museets ledelse samt HR/JURA.
Optagelserne opbevares i op til 30 dage og slettes automatisk. I disse situationer kan optagelserne blive opbevaret i længere tid:
Hvis Nationalmuseet modtager en anmodning om indsigt i optagelserne efter persondataforordningens artikel 15 og databeskyttelseslovens § 22, , vil de omhandlede optagelser først blive slettet, når anmodningen om indsigt og en eventuel klagesag er færdigbehandlet.
Optagelserne kan blive opbevaret i længere tid, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om et strafbart forhold.
Videregivelse
Optagelserne kan videregives til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed på grundlag af tv-overvågningslovens § 4 c. Optagelserne bliver ikke videregivet til andre end til politiet, medmindre videregivelsen følger af lov eller museet har samtykke fra den person/de personer, der er på optagelserne.
Hvis Nationalmuseet i medfør af persondataforordningens art. 15 udleverer optagelser til en registreret, vil andre personer på optagelsen blive anonymiseret eller optagelsen vil blive beskåret, inden museet udleverer en optagelse.
De registreredes rettigheder
En person, hvis færden er på et af museets tv-overvågningskameraer, kan rette henvendelse til Nationalmuseet med henblik på at få kopi af optagelserne (ret til indsigt i oplysninger). I den forbindelse skal Nationalmuseet have kopi af id med billede f.eks. pas eller kørekort. Nationalmuseet vil også bede om at få oplyst tid og sted, hvor det forventes, at personen er på optagelserne.
Læs mere om registreredes rettigheder, herunder ret til indsigelse og ret til sletning i museets privatlivspolitik på www.natmus.dk.
Spørgsmål, vejledning og klagemuligheder
Nationalmuseet, Frederiksholms Kanal 12, 1220 er dataansvarlig.
Nationalmuseet kan kontaktes på digital.post@natmus.dk ved spørgsmål til denne politik, tv-overvågningen eller museets behandling af personoplysninger, herunder en klage vedrørende behandlingen.
Nationalmuseets databeskyttelsesrådgiver er Kammeradvokaten, Kalvebod Brygge 32, 1560 København V.. Databeskyttelsesrådgiveren kan kontaktes ved spørgsmål eller klager på: dponatmus@kammeradvokaten.dk
Klager over behandlingen af personoplysninger kan også indgives til Datatilsynet. Der henvises til Datatilsynets hjemmeside.
Klager over opsætning af tv-overvågningskameraer, krav til opsætning af skiltning mv. kan indbringes for politiet.
Ikrafttrædelse
Denne politik er revideret af Informations- og Sikkerhedsudvalget 31. oktober 2024