I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give eleverne et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540.
En dag som viking En dag som viking En dag som viking En dag som viking Heldagsoplevelse med levendegørelse af vikingetiden i autentiske rammer. En dag som viking udbydes i tre temaer: Vilde vikinger, Vikingeliv og Vikingernes værksted. Rundvisning, vikingetøj og varm middagsmad er faste aktiviteter i alle programmer. Vilde vikinger: Dagen er præget af et højt aktivitetsniveau, hvor eleverne prøver kræfter med styrkeprøver og kampteknikker. Hvordan var krigernes liv? Gik vikingerne på jagt? Eleverne trænes i borgens krigerliv, hvor våben demonstreres og sættes i relation til vikingernes liv.
Elevopgave: Vikinger og nazismen Opgave Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938. Kilde: Danmarks Designmuseum Der ønskes en redegørelse for nazisternes brug af vikingetiden, inddrag i den forbindelse selvfundet materiale til at belyse nazisme/nationalsocialisme som ideologi Der ønskes en analyse af selvvalgte kilder tekster eller billeder til belysning af nazisternes brug af vikingetid Der ønskes på baggrund af analysen en diskussion og vurdering af betydningen af historiebrug for ideologier som nazismen Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Vikingernes sande efterkommere af John T .Lauritzen
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Forløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billede af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540. Hertil lægges entré.
Museumsinspektør Jeanette Varberg fortæller i seks episoder om vikingernes verden. Foto: Morten Holtum Vikingerne stjal det kristne Europas skatte: Hvordan blev de så magtfulde? De plyndrede, erobrede og opdagede land i hele verdenen. De indtog det kristne Europas allervigtigste fæstninger, stjal deres skatte og gjorde deres indbyggere til slaver. Hvordan blev vikingerne så magtfulde krigere og købmand? I podcastserien ’Viking’ fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet og radiovært Nanna Winther om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Hver
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give eleverne et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage.
Tatoverede vikinger To vikinger og én araber. Araberne syntes både vikingerne var fascinerende og ulækre. I dag er der mange der tror, at vikingerne var tatoverede. Faktisk kender vi kun en enkelt fortælling om, at de havde tatoveringer. Det er araberen Ibn Fadlan, der fortæller, at vikingerne var tatoverede (eller bemalede) med mørkegrønne træer og figurer, fra neglerod til hals. Sminke og smykker [...] for et skålspænde. Ibn Rustah fortæller, at mændene bar armbånd af guld. Vask og bad Ibn Fadlan beskriver vikingerne som ”høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede”, men beskidte og uhygiejniske. Han fortæller,
Vikingerne var dygtige skibsbyggere, og den nye opfindelse, sejlet, gjorde det muligt at komme langt omkring for vikingerne. Vikinger overalt Vikingerne rejste meget. De var kendt i store dele [...] med sine mænd fra Sverige, og hvordan de sejlede på de russiske floder hele vejen til Sortehavet. Landene mod øst kaldte vikingerne Østerled. Et af skibene på Ingvars ekspedition nåede helt til Miklagård, vikingernes navn for Istanbul i Tyrkiet. Den arabiske historiker Ibn Miskawayh fortæller om de svenske vikinger, at de var frygtløse og ikke kendte til nederlag. De var bevæbnet med spyd og skjold, og de bar
Spillebrik af rav fra Roholte. Forestiller sandsynligvis guden Frej. Du kan se figuren i rum 24 på Nationalmuseet. Asatro - vikingernes religion De gamle nordiske guder kender vi fra de forskellige [...] historiefortællere. Det betyder, at de ikke altid fortæller, hvordan de asatro vikinger så på guderne, men hvordan de kristne så på de gamle guder. Også forfatteren Saxo Grammaticus var kristen. Saxo skriver ligefrem, [...] at det ikke var vikingerne selv, der skrev dem ned, men mennesker, som levede efter vikingetiden og havde hørt historierne fra andre. Man kan derfor ikke altid stole på det, som man læser i sagaerne og sagnene. Når sagaerne
Her dyrkede vikingerne de nordiske guder Sværd, lanser og økser fra den nu tørlagte søbund ved Tissø. Sandsynligvis blev våbnene ofret i vikingetiden og den tidlige middelalder. Ved Tissø – der egentlig betyder ”Tyrs sø” – fandt arkæologerne både sværd, lanser og økser, der var kastet i søen engang i vikingetiden. Tyr er den nordiske krigsgud, og de mange våben kan have været offergaver til ham. Vikingerne brugte altså også specielle steder i naturen til at dyrke deres guder. Under udgravningen ved Tissø som ligger på Sjælland fandt arkæologerne også spor efter en stor gård fra vikingetiden. Gården