Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi Dragtnåle, der måske forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra sine to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt. Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige [...] gennem en kristen si. Læs om vikingernes overgang til kristendommen . Gudernes verden lignede vikingernes Gudernes hjem var Asgård. På mange måder var Asgård en parallel-verden til Midgård,
Vikingernes gamle tro Smykke, der forestiller en valkyrie - kvindeskikkelser, som Odin sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø. Fundet i Tissø. Vikingernes tro og forestillingsverden var tæt knyttet til naturen. Mange lunde, vandløb, søer, træer og sten blev anset for hellige, og naturen rummede magter og ånder, med hvem vikingerne søgte at komme overens med. Verden var befolket [...] dem til Valhal. Tegning: Peter Nicolai Arbo. Vores viden om vikingernes tidlige tro – den før-kristne tro – er et kludetæppe af oplysninger fra mange steder, tider og ofte fra mennesker med en helt anden baggrund.
Hvordan boede vikingerne? Vikingerne boede i langhuse som dette, der har samme form som et skib vendt på hovedet. Dette er en rekonstruktion. Foto: Anne Pedersen Vikingernes huse kendes fra stort set alle egne af Danmark. Kun få af vikingerne boede i byerne. De fleste var bønder og boede i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. For dem var gården, husdyr og landbrug det daglige omdrejningspunkt. Dengang som i dag startede dagen i byen som på landet, når hanen galede ved daggry. Gården var det typiske vikingehjem De fleste vikinger boede på en gård, der ofte var afgrænset af et hegn. Gården
Museumsinspektør Jeanette Varberg fortæller i seks episoder om vikingernes verden. Foto: Morten Holtum Vikingerne stjal det kristne Europas skatte: Hvordan blev de så magtfulde? De plyndrede, erobrede og opdagede land i hele verdenen. De indtog det kristne Europas allervigtigste fæstninger, stjal deres skatte og gjorde deres indbyggere til slaver. Hvordan blev vikingerne så magtfulde krigere og købmand? I podcastserien ’Viking’ fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg fra Nationalmuseet og radiovært Nanna Winther om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Hver
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give eleverne et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage.
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Forløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billede af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540.
Elevopgave: Vikinger og nazismen Opgave Plakat fra DNSAP's Landsstævne 1938. Kilde: Danmarks Designmuseum Der ønskes en redegørelse for nazisternes brug af vikingetiden, inddrag i den forbindelse selvfundet materiale til at belyse nazisme/nationalsocialisme som ideologi Der ønskes en analyse af selvvalgte kilder tekster eller billeder til belysning af nazisternes brug af vikingetid Der ønskes på baggrund af analysen en diskussion og vurdering af betydningen af historiebrug for ideologier som nazismen Relevante artikler i Vinkler på vikingetiden : Vikingernes sande efterkommere af John T .Lauritzen
Tatoverede vikinger To vikinger og én araber. Araberne syntes både vikingerne var fascinerende og ulækre. I dag er der mange der tror, at vikingerne var tatoverede. Faktisk kender vi kun en enkelt fortælling om, at de havde tatoveringer. Det er araberen Ibn Fadlan, der fortæller, at vikingerne var tatoverede (eller bemalede) med mørkegrønne træer og figurer, fra neglerod til hals. Sminke og smykker [...] for et skålspænde. Ibn Rustah fortæller, at mændene bar armbånd af guld. Vask og bad Ibn Fadlan beskriver vikingerne som ”høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede”, men beskidte og uhygiejniske. Han fortæller,
Vikingerne var dygtige skibsbyggere, og den nye opfindelse, sejlet, gjorde det muligt at komme langt omkring for vikingerne. Vikinger overalt Vikingerne rejste meget. De var kendt i store dele [...] med sine mænd fra Sverige, og hvordan de sejlede på de russiske floder hele vejen til Sortehavet. Landene mod øst kaldte vikingerne Østerled. Et af skibene på Ingvars ekspedition nåede helt til Miklagård, vikingernes navn for Istanbul i Tyrkiet. Den arabiske historiker Ibn Miskawayh fortæller om de svenske vikinger, at de var frygtløse og ikke kendte til nederlag. De var bevæbnet med spyd og skjold, og de bar
Spillebrik af rav fra Roholte. Forestiller sandsynligvis guden Frej. Du kan se figuren i rum 24 på Nationalmuseet. Asatro - vikingernes religion De gamle nordiske guder kender vi fra de forskellige [...] historiefortællere. Det betyder, at de ikke altid fortæller, hvordan de asatro vikinger så på guderne, men hvordan de kristne så på de gamle guder. Også forfatteren Saxo Grammaticus var kristen. Saxo skriver ligefrem, [...] at det ikke var vikingerne selv, der skrev dem ned, men mennesker, som levede efter vikingetiden og havde hørt historierne fra andre. Man kan derfor ikke altid stole på det, som man læser i sagaerne og sagnene. Når sagaerne