Danmarks kolonier Ligesom en række andre søfartsnationer oprettede Danmark fra 1600-tallet handelsstationer og kolonier i flere verdensdele. De nordatlantiske områder omfattede Grønland, Island og Færøerne. Mod syd havde Danmark kolonier og handelsstationer i Dansk Vestindien i Caribien og Guldkysten i Ghana, og i Asien havde Danmark handelsstationer i Indien i Tranquebar og Serampore. Dansk Vestindien Siden sidste halvdel af 1600-tallet og frem til 1917 var de tre caribiske øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix dansk koloni. Tranquebar Fra 1620 - 1845 var Tranquebar på den sydindiske østkyst en dansk
Naturens klimaarkiver Klimaet er det samlede resultat af vejrets skiften gennem mange år. Det er 150 år siden, at man begyndte at registrere vejret systematisk, og dermed klimaet. Kun ved at undersøge hvordan vejret har ændret sig over længere tid, kan forskerne forstå, hvilke klimaændringer, der er udtryk for naturlig variation, og hvilke der er forårsaget af mennesket. I naturen kan vi se, hvordan klimaskift har påvirket miljøet. I Grønland findes rester af fortidens atmosfære indefrosset i indlandsisen, i søer og moser bevares planternes pollen, og i oceanernes bundlag findes rester
Runologisk rådgivning Nationalmuseet står til rådighed ved faglige forespørgsler og yder runologisk rådgivning ved fund af runeindskrifter i Danmark. De ældste runer i Danmark er fra det 2. århundrede e. Kr.; men alle runefund - fra Romersk Jernalder, vikingetid og senere - behandles af Runologisk Laboratorium, der er et af de eksisterende fem internationale rune- forskningscentre. Her sker den primære videnskabelige undersøgelse, registrering og formidling af nyfund fra det gamle danske område samt fra Færøerne og Grønland. Samtidig arbejdes der løbende med alle spørgsmål om runer
Nyhedsarkiv 2006 Bayeux-tapetet - en broderet krønike fra vikingetiden Musikhistorisk Museum bliver en del af Nationalmuseet Nationalmuseet gav råd om kongelig dåbskjole Solvognen og vikingeskib en del af dansk kulturkanon Tycho Brahes verden - Danmark i Europa 1550-1600 Årest uddeling fra Elisabeth Munksgaard-fonden Renæssancens krydrede festmiddage De kongelige borge i 1300-tallets Danmark Arkæologisk tegneserie om Grønlands ældste historie Hotpants og selskabskjoler – kun et klik væk Arkæolog fra Nationalmuseet forsvarer doktordisputats Forsker udnævnt til æresdoktor i Peru Ny bog fyldt
for Grønlandsforskning, SILA, der vil udgive en tegneserie om Grønlands historie.” Weekendavisen | 25.09.2009 ”Resultatet er en bog, der er nærmest overjordisk smuk i sine skildringer af … landskaber …” Berlingske Tidende | 08.10.2009 ”»De første skridt« er den første del af Nuna K. Godtfredsens overdådigt visuelle og gennemarbejdede Grønlandshistorie.” Kristeligt Dagblad | 12.10.2009 ”Unik tegneserie om Grønlands fortid” ”… en autentisk tegneserie om livet i Grønland for 4500 år siden” Qanga - Tegnet fortid Sermitsiaq.gl | 12.10.2009 [grønlandsk avis] "Stor ros til grønlandsk tegneserie " Kunstavisen.dk | 03.2012
og den viste dukke er ingen undtagelse. Mønstre i skind kendes i Grønland tilbage fra 1400-tallet, hvor de findes på de berømte mumier fra Qilakitsoq, mens applikationerne på den hundrede år gamle dukke er inspireret af europæere i kolonitidens Grønland. Perlerne blev indført i 1600-tallet af de hollandske hvalfangere, hvorefter de fik stigende anvendelse i kvindedragten. Hårbåndet blev i 1700-tallet indført [...] er den eneste af sin art og fortæller os om mange århundreders dragthistorie i Grønland . Dukken kan ses i udstillingen Jordens Folk rum 172.
i sig selv. Hermelinen er bind to ud af fire i tegneserien Oqaluttuaq(Fortællinger), der handler om Grønlands forhistorie. Handlingen foregår i 1100-tallet, hvor den sene dorset-kultur møder inuit-kulturen. Inuitterne, som netop var indvandret, indtog i løbet af blot få generationer alle dele af arktisk Canada og Grønland, mens dorsetfolket(som inuitterne kaldte tunit) forsvandt sporløst. Illustrationerne er kunstværker i sig selv Med Nuka K. Godtfredsens værker er der tale om sublimt håndarbejde, og illustrationerne, der må betragtes som kunstværker i sig selv, er en vigtig brik i formidlingen af Grønlands
for ca. 1000 år siden kan spores til området omkring Beringstrædet, flere tusinde kilometer fra Grønland. Umiaqen var fartøjet, der sammen med hundeslæden og kajakken, gjorde inuitternes indvandring i højarktis og Grønland mulig. Umiaqen blev af danske grønlandsfarere i 1900-tallet kaldt for "konebåd" eller "kvindebåd", da de danske tilrejsende så med deres egne øjne, hvordan disse skindbåde blev roet [...] er der stadig samfund i Alaska, hvor man udfører hvalfangst fra umiaqer. I Grønland gik man omkring 1920erne over til at sejle i mere moderne, europæiske bådtyper, men enkelte personer har vedligeholdt
som kolonimagt. Grønlands Inuit Teater har slået pjalterne gået sammen med danske Teater Solaris omkring denne co-produktion ”Under uvidenhedens mørke”. Stykket er et musikalsk epos, der er baseret på den anerkendte, grønlandske forfatter Villads Villadsens digt "Qasapis sidste dage". Stykket handler om afslutningen af nordbotiden i Grønland. Her rejser grønlænderen Qaasapi i sin "konebåd" ned for at hævne [...] af Grønlands store rockstjerne Ole Kristiansen. Om forestillingens kunstneriske univers: "Under Uvidenhedens mørke" er en moderne musikteaterproduktion, hvis musikalske udtryk leger med Lou Reeds kulsorte
permanent isfrit havområde mellem Grønland og Canada. Samtidig skal forskerne undersøge, hvordan mennesket klarer de miljøforandringer og kriser, som opstår, når livsvigtige føderessourcer forandrer [...] Det var de mennesker, som boede i Grønland før Inuit fra omkring 2500 f.Kr. – 1200 e.Kr. - Vi kender ikke et eneste fund fra disse første indvandrere til Grønland i området mellem Thule og Upernavik. Det er hvid plet på kortet, og det er lidt af et mysterium, at vi ikke har spor af netop de mennesker, som var talrige mange andre steder i Grønland og Canada, siger Bjarne Grønnow. Fangersamfund i forandring Nationalmuseets
