Pigeon Foto: Olav Egelund Foto: Olav Egelund Pigeon - generel beskrivelse af pigeonner Æblet. Spise- og madæble. De små æbler er som oftest højrøde. Pigeon har fast, skørt og saftigt frugtkød med en syrligsød og karakteristisk fin forfriskende smag med en bitter snert af tannin, ”pigeonsmag”. Kan plukkes fra oktober og gerne ad flere omgange, så æblerne får så meget farve som muligt. Pigeon er nok [...] til Pigeonnes Jerusalem, der stammer fra Normandiet i slutningen af 1700- tallet. Æblet er nok kommet til Danmark gennem Den Kongelige Frugttræplanteskole i Odense, i hvis fortegnelse fra 1795 det findes. Pigeon
Foto: Pometet, Københavns Universitet Glockenapfel Æblet. Spise- og madæble. Kødet er gullighvidt, meget fast og sprødt, let saftigt, behageligt syrligt med svag sødme. Æblet er høstmodent i første halvdel af november og først spisemodent fra januar. Lang holdbarhed. Historie. Glockenapfel, ”klokkeæble”, stammer oprindeligt fra Schweiz og kendes også under navnet Pomme Cloche. Sorten er en frøplante dannet i 1865. Sorten er ikke særlig almindelig i Danmark men dyrkes en del i Tyskland. Vækstform. Sorten er sund og angribes ikke af skurv. Glockenapfel findes på Frilandsmuseet, men står på et område
Grå Fransk Reinet Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spise og madæble. Et middelstort æble, farven er grøn med kraftig rustbelægning kan have en matrød solside. Kødet er groft, saftigt og krydret. Farver hurtigt brunt efter overskæring. Plukkes i oktober og bruges december til marts. Historie. Grå Fransk Reinet er et frøæble der stammer fra Frankrig 1653, og har været meget udbredt i både Frankring og Tyskland. Sorten er kendt i Danmarks siden 1913. Vækstform. Kræver en lun vokseplads for at udvikles fuldt ud. Derfor velegnet til espaliering. Grå fransk Reinet kan ses i haven ved huset fra
Højbjerg Kalvil Foto: Olav Egelund Foto: Olav Egelund Æblet. Spiseæble. Et smukt lille æble. Grundfarven er grøngul med en mørklilla dækfarve. Mange tydelige striber og pletter. Kødet er saftigt og løst med en sød og den helt særlige Kalvil-smag. Farver hurtigt brunt efter overskæring. Huden er stærkt fedtet. Plukkes i oktober og bruges november til april. Historie. Højbjergs Kalvil er en frøplante dannet i 1810. Sorten stammer fra handelsgartner A. Sørensens Have i Højberg ved Århus Højbjergs Kalvil kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25) .
vindruer, hyld, vilde æbler og hasselnødder i skovene. Nogle steder har man også haft valnødder. Bær og frugter kunne spises som de var, de kunne tørres, eller de kunne presses til saft. Læs om vikingernes hang til øl og mjød Æblerne kunne, sammen med mange af de andre frugter og bær, tørres og gemmes vinteren over, så man havde noget sødt at spise, længe efter høsten var overstået, og der ikke længere hang frugter og bær på træer og buske. I nordisk mytologi havde gudinden Ydun et æbletræ, der holdt guderne evigt unge, når bare de spiste æblerne regelmæssigt. Læs om vikingernes guder Dyrkede grønt
Ingrid Marie Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spise- og madæble. Frugten er middelstor, rund og regelmæssig, næsten helt dækket af mørkerød dækfarve. Kødet er hvidgult med et svagt grønligt skær. Det er skørt og saftigt. Smagen er forfriskende syrligsød med karakteristisk aroma. Æblet kan plukkes i september og har sin bedste sæson frem til jul men kan holde sig meget længere. Har mange anvendelser i køkkenet både i bagværker, deserter og grød. Historie. Æblet stammer fra Høed skole ved Flemløse på Vestfyn 1910. Lærer K. Madsen fortalte herom i 1940; ”For ca. 30 år siden voksede et lille
Bramley Foto. Anker Tiedemann Æblet. Madæble. Saftigt og meget syrligt, med svag aroma og svag duft. Overfladen er voksagtig. Æblet plukkes i sidste halvdel af oktober og kan bruges fra december frem til April. Det er godt til most og æblemos, og efter lagring egnet til de fleste retter, der indeholder æble. Blomsterne er store og meget smukke, og derfor kan Bramley bruges som prydtræ. Historie. Bramley er et frøæble, sået i England omkring 1810 af en ung pige, Mary Ann Bralisford. Huset og haven, hvor træet står, bliver siden solgt til skomager Bramley, som har lagt navn til sorten, da en lokal gartner beder
Æbleskiver fra 1710 Æbleskiver har været kendt tilbage til renæssancen. (Foto: Anker Tiedemann) 1/2 kilo hvedemel 5 æg 2 skefulde vin (sød vin, f.eks. portvin) 1/4 pakke gær ca. 1 deciliter fløde (måske lidt mere - prøv dig frem) Æbler skåret i små stykker. Mel, æg og vin piskes sammen. Gæren udrøres i lidt håndvarmt vand og røres i dejen. Fløden varmes op og kommes i lidt ad gangen. Dejen skal have en løbende, men lidt tyk konsistens. Kom dejen i panden, og læg et lille stykke æble ned i hver æbleskive, inden den vendes. Skiverne vendes nemmest med en tynd strikkepind. Serveres varme direkte fra panden
Cox Pomona Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Godt spise- og madæble. Farven, grundfarven er grøn senere gul. Dækkes af strålende rød farve med striber og punkter. Ved lagring stærkt fedtet hud. Kødet er grønligt saftigt og velsmagende. Plukkes sidst i september og bruges fra oktober. Sunde frugter kan med held lagers til februar, men de må ikke være stødt. Historie. Stammer fra England [...] meget udbredt i danske æbleplantager. Vækstform. Træet bliver ikke altid så stort og skal derfor podes på vildstamme. Grene kan nemt brække ned pga. stor frugtbærring. Unge træer laver store æbler og noget mindre
Foto: Pometet, Københavns Universitet; Rød Aroma, Amorosa. Foto: Pometet, Københavns Universitet; Aroma. Aroma Æblet . Spise- og madæble. Stort og fladrundt æble. Grundfarven er gulgrøn med rød dækfarve med svage striber. Kødet er saftigt med middel sødme og syrlighed. God aroma. Høstes i september og spisemodent frem til oktober. God til most og cider. Historie. Aroma stammer fra Balgård i Sverige og er en krydsning af de danske sorter Ingrid Marie og Filippa. Sorten er dannet i 1947. Der findes også en rød Aroma kaldet Amorosa, denne er en mutation dannet i 1988 i skåne i Sverige. Vækstform. Middelstor træ