Kammager og danser Du er en pige, der er ved at lære, hvordan man kan skære forskellige genstande ud af ben og horn fra f.eks. en okse. Du ønsker at kunne lave en kam, der er lige så smuk som den, din mor har. Hvilket redskab er så skarpt, at det kan skære i en benknogle? Du er meget vild med akrobatik og dans. Du deltager i de hellige fester og optog med smukke dansenumre inspireret af sangerens stemme og lurernes toner. I Egtvedpigens grav har man fundet en smuk benkam. Man kunne også lave kamme af bronze. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl. 10.00-12.00 Tlf. 41 20 60 66 Mail:
Ofringen Genstandene fra Gallemose blev fundet i, hvad der nu er en tilgroet mose. Dengang bronzesagerne blev nedlagt, var her en sø med åbent vand. Ofringen skete mindst 50 meter fra søbredden, så ejerne af bronzeskatten er formentlig roet derud i en båd, for at give deres værdier til de højere magter – måske som led i en ceremoniel fest? Denne form for ofre i forbindelse med vådområder, søer og moser var udbredt i bronzealderen. Mon der er nogen offerfund i Bøllemosen i Nordsjælland? Mange forskellige ting kunne ofres i moserne. Her ses et spyd fra Valsømagle samt en massiv bronzeøkse
Folketro Resterne af en død ræv fundet i en kostald i Kærbyholm i 1909. I følge folketroen kunne en ræv hængt i snore under loftet forhindre at køer kælvede for tidligt. Folketro - en blanding af elementer fra kristendom, primitiv religion, astrologi og folkemedicin - spillede imidlertid en stor rolle i hverdagen i 1700-tallet. Folketroen indgik i ritualer i forbindelse med årligt tilbagevendende fester og livets højtider, fx dåb og bryllup, samt i det daglige arbejde. Kirken og enevoldskongerne anså folketro for vantro og bestræbte sig på at udrydde den. I 1700-tallet udkom fx store mængder
Skåle af guld Nogle af de mest bemærkelsesværdige genstande fra yngre bronzealder er de fine guldskåle, der er drevet af guldblik. De er produceret i perioden 1000-800 f.Kr. Guldskålene er som regel nedlagt som ofre – oftest i par og flere sæt sammen. Der kendes 40 guldskåle fra Danmark. Det største fund stammer fra en mose ved Mariesminde på Fyn, hvor 11 skåle fandtes i en bronzespand fra Mellemeuropa. Guldskålene er udsmykket med solsymboler, og flere har en hank med hestehoved. De kan være brugt som drikkebægre ved rituelle fester, hvor de muligvis har indeholdt en berusende drik. Du kan se
Offernedlæggelser i yngre bronzealder Antallet af offernedlæggelser fra den yngre bronzealder løber op i mere end tusinde. Der er en stor variation i deres indhold, selv om flere genstandstyper går igen – armringe forekommer eksempelvis hyppigt. De fleste ofre blev nedlagt i forbindelse med moser, søer og andre vådområder, men de kunne også placeres ved store sten eller gravhøje. Måske har ofrene været en del af ceremonielle fester. Offernedlæggelse af to spiralarmringe, en edsring samt en guldbarre ved Ramløse, Frederiksborg amt. Udbredelse af offernedlæggelser af metalgenstande i Danmark fra den 11.
Natquiz I anledning af vores nye særudstilling "Powwow! Når prærieindianerne danser" har vi besluttet, at iklæde natquizzen fest og farver, og ikke mindst frynser, fjer og perler de næste fire mandage under mottoet. "Find Powwow i din hverdag! Konceptet er simpelt: Hver uge får sit eget tema. f.eks perler, og så gælder det bare om at se sig omkring og finde nogle perler på kontoret, på en plakat på gaden eller, hvor man nu kan finde dem. Og hvis man slet ikke kan finde nogen, så er det tilladt at tegne selv! Næste skridt er naturligvis at forevige fjerene og uploade dem til Twitter
Hvorfor holder vi påske? Påsken den fest, hvor kristne mindes Jesu død og fejrer hans opstandelse. Det er den vigtigste, kristne højtid, og flere andre helligdage retter sig efter påsken. Det gælder fastelavn, store bededag, Kristi himmelfart og pinse. Påske kommer fra den jødiske fest, pesach, som markerer jødernes udfrielse fra Egypten, som man kan læse om i Det gamle Testamente. Tro og skik i påsken Påsken er også en fest, der rummer folkelig tro og skik. Påsken kunne fx benyttes til magiske husråd. Nogle steder mente man fx, at den, der spiste et æble på fastende hjerte påskemorgen, ville blive fri
høstgilde blev som regel afholdt omkring mikkelsdag. Alle, der havde været med til høstarbejdet, skulle indbydes og deltage. Festen - eller gildet - kunne også kaldes "mikkelsgilde" eller "mikmusgilde", dvs. mikkelsmessegilde. Til festen blev der serveret god mad, fx sødgrød, øl, brændevin m.m. Et egnet lokale, fx en lade, blev måske pyntet op med grønt, kranse og blomster, og her blev der danset, når maden var spist. [...] og mange steder havde det et særligt navn, fx "stodderen", "den gamle" eller "kællingen". Som en del af festen var det ikke ualmindeligt, at dén der havde bundet det sidste neg, skulle danse aftenens første dans
filosof Sokrates. Han er festlig, fed og fordrukken, og så har han ligget i med adskillige. Dét er den korte historie om et unikt fund af danefæ, som er dukket op ved Falsters Virke nær Falkerslev på Falster. Fundet er en lille bronzefigur. Den forestiller satyren Papposilenos, som i romersk mytologi var en fast følgesvend til vinguden Bacchus, som er kendt for heftige fester, hvor der blev drukket [...] som par, og at de oprindeligt har siddet på hovedgærdet af en romersk seng af den slags, romerne lå på, når de spiste og holdt fest. - Romerne forstod at drikke igennem, og de holdt nogle voldsomme, dyriske
om homoseksualitet i Danmark i 1900-tallet. Senere på dagen åbner dørene så op til endnu en omgang NatNight, der denne gang har Pride-tema med alt hvad det indebærer af fest, farver og højt humør. Homo-forfølgelse [...] så dørene til vores festlige ”kloge fredagsbar” NatNight, som denne gang folder mangfoldighedens farverige faner ud og iklæder sig den lyserøde fjerboa i anledning af CPH Pride. Alle er velkomne. Den man elsker, elsker man. Her kan du kaste dig ud i et dristigt spil drag-bingo, når vi under Vesterbro Drag Udlejningsservices kyndige ledelse sætter festlige præmier på spil. Du kan også høre foredrag