Foto: Pometet, Københavns Universitet Vinteræble fra Halskov Æblet. Madæble. Formen er fladrund og skrællen citrongul, solbeskinnede frugter med spor af brunligrød dækfarve uden stænk eller striber. Svag men god duft og let fedtet. Kødet er hvidt med gult skær, saftigt, vinagtigt uden aroma. Meget sent modnende: Bedst at spise fra februar og hele foråret. Historie. Æblet stammer fra Halskov ved Korsør. Halskov Vinteræble kan ses i haven ved landhåndværkerhuset fra Kalvehave (nr. 61) og væverhuset fra Tystrup (nr. 60).
Foto: Pometet, Københavns Universitet Finkenwerder Prinzenapfel Æblet. Spiseæble. Et ret stort æble med grøngul grundfarve og orange dækfarve med tydelige striber. Kødet er fint og hvidt med en fast stuktur. Plukkes i oktober og bruges november – december. Historie. Stammer fra Tyskland 1860 fra øen Finkenwerder i Elben ved Hamborg. Vækstform. Sorten er sund. Synonym: Finkenwerder Finkenwerder Prinzenapfel kan ses i have ved huset fra Dyndved (nr. 44)
Foto: Tina Bach Nygaard Store Bukkegaardsæblet Æblet. Spise- og madæble. Et meget stort, smukt æble. Grundfarven er lys, varm gul med et svagt grønligt skær. Solsiden stænket og stribet med rødt. Svagt duftende og stærkt fedtet skræl. Frugtkødet er hvidt og bliver hurtigt brunt. Smagen er vinagtig uden særlig aroma. Sorten modner i oktober og kan spises frem til november. Historie. Store Bukkegårdsæblet stammer fra en gård i Åker sogn på Bornholm. Store Bukkegaardsæblet kan ses i haven ved gården fra Bornholm (nr. 3)
Æbleflæsk Æbleflæsk i den variant, hvor æble og flæskestykker ikke steges helt sammen. (Foto: nillerdk, BY-SA, Wikimedia Commons) Æbleflæsk er en dejlig ret, som på bedste vis forener æblernes sødt-syrlig smag med flæskens fedme. Brug hele skiver af fersk flæsk, som fås i de fleste supermarkeder. Flæsk fra økologiske grise kommer tættest på rigtig gammeldags flæsk. Fersk flæsk i skiver (Antal skiver efter behag) Let syrlige, mellemstore æbler (Beregn knap to æbler pr. skive flæsk) 1 grofthakket løg salt peber kanel Skræl æblerne og skær dem i store stykker Brun flæskeskiverne i en tør stegeryde. Put løg
Flaskeæble Foto. Olav Egelund Foto: Olav Egelund Æblet. Spiseæble. Gulgrønt til gulhvidt æble med karminrød dækfarve. Syrlig smag med en stærk aroma og vinagtig smag. Dufter kraftigt og krydret. Æblet er aflangt - deraf navnet flaskeæble. Plukketiden er omkring 1. oktober, og æblet kan anvendes fra november til februar. Æblerne har tendens til at blæse ned. Fortrinsvis et spiseæble men kan også fint anvendes i køkkenet. Historie. Flaskeæblet stammer fra Holsten i Tyskland. Det er kendt i Danmarks siden 1795, hvor det er registreret i Den Kgl. Frugtræsplanteskole i Odense. Sorten kendes
Skovfoged Foto: Tina Bach Nygaard Æblet. Spiseæble. Middelstort valseformet æble med gulgrøn grundfarve og brunrød dækfarve. Pudser man frugten, bliver den stærkt skinnende og kan få et violet skær. Saftigt æble med svag sødme, middel syrlighed og meget svag aroma og duft. Modner allerede midt i august og plukkes over flere omgange. Bør spises direkte fra træet, da holdbarheden er meget dårlig, og æblet hurtigt bliver melet Historie. Skovfogedæblet er dansk og fundet ved Lov, Vordingborg. Æblet er sået som frø i skovfogedens have omkring 1830. Frøet stammede fra et modertræ, der stod på skovgærdet
Signe Tillisch Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spise- og madæble. Signe Tillisch er et velduftende, saftigt og fint æble med en karakteristisk smag af druer. Den store til middelstore [...] Historie. Signe Tillisch er et dansk æble, der er sået som kerne i 1866 af kammerherre Tillisch i Bjerre ved Horsens og opkaldt efter hans datter, klosterfrøken Signe Tillisch. Æblet har siden været populært [...] dyrkes langt mod nord. Æblerne har en tendens til at blæse ned tidligt, derfor kan man med fordel espaliere hvis man har den store plads, det kræver. Træet er modtageligt for skurv. Signe Tillisch kan ses
Frogmore Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spiseæble. Grundfarven er bleggrøn til gulgrøn.Solsiden kan være smuk orangerød eller med striber og stænk. Huden er glinsende og fedtet med meget store hudpunkter. Kødet er fint, hvidt med grønne årer, skørt, saftigt og passende syrligt. Svag duft. Æblerne er plukkemodne fra september og kan gemmes til oktober. Æblerne kan opbevares i det fri. Meget velegnet til marmelade og most men ikke til grød. Historie. Sorten stammer fra England. Slotsgartner J. Ingram ved de kongelige haver i England lavede udsæd af frø hvoraf sorten fremkom. Sorten er kendt
Foto: Tina Bach Nygaard Lord Hindlip Æblet. Spiseæble med stor aroma og smag. Farven er rød og æblet smukt valseformet. Kødet er cremefarvet med ret fin tekstur, saftigt og med en god aromatisk smag. Æblet plukkes i oktober og udvikler sin smag under lagring, nydes bedst omkring nytår. Kan lagres helt frem til maj. Koger ikke ud. Historie. Lord Hindlip stammer fra Worcestershire i England og blev introduceret af Watkins af Herford i 1896. Samme år fik det tildelt første plads ved Royal Horticultural Society. Vækstform. Bliver et medium stort træ, med en bred krone. Sorten er sund og modstandsdygtig
Foto: Pometet, Københavns Universitet Drejæble Æblet. Spiseæble. Frugten er middelstor, kegleformet og svagt kantet. Grundfarven er varm gul og solsiden orangegul. Frugtkødet er fast og noget tørt, smagen sødlig og uden aroma. Plukkes i september og spises i oktober-november. Historie. Sorten har været kendt siden år 1900 og er sandsynligvis af fynsk oprindelse. Modertræet menes at have stået i landsbyen Stegsted, vest for Odense. Navnet kommer af æblet smukke og regelmæssige facon, nærmest som var æblet er drejet. Vækstform. Danner som ungt et opret træ, bliver med alderen mere bredkronet