vindruer, hyld, vilde æbler og hasselnødder i skovene. Nogle steder har man også haft valnødder. Bær og frugter kunne spises som de var, de kunne tørres, eller de kunne presses til saft. Læs om vikingernes hang til øl og mjød Æblerne kunne, sammen med mange af de andre frugter og bær, tørres og gemmes vinteren over, så man havde noget sødt at spise, længe efter høsten var overstået, og der ikke længere hang frugter og bær på træer og buske. I nordisk mytologi havde gudinden Ydun et æbletræ, der holdt guderne evigt unge, når bare de spiste æblerne regelmæssigt. Læs om vikingernes guder Dyrkede grønt
Æbleskiver fra 1710 Æbleskiver har været kendt tilbage til renæssancen. (Foto: Anker Tiedemann) 1/2 kilo hvedemel 5 æg 2 skefulde vin (sød vin, f.eks. portvin) 1/4 pakke gær ca. 1 deciliter fløde (måske lidt mere - prøv dig frem) Æbler skåret i små stykker. Mel, æg og vin piskes sammen. Gæren udrøres i lidt håndvarmt vand og røres i dejen. Fløden varmes op og kommes i lidt ad gangen. Dejen skal have en løbende, men lidt tyk konsistens. Kom dejen i panden, og læg et lille stykke æble ned i hver æbleskive, inden den vendes. Skiverne vendes nemmest med en tynd strikkepind. Serveres varme direkte fra panden
Foto: Pometet, Københavns Universitet Tyrrestrup Æblet. Spise- og madæble. Grundfarven er grøn der ved modenhed går over i gulhvid til guldgul. Solsiden kan have et svagt orange anstrøg. Huden er fedtet og sej. Kødet er hvidgult med grønne årer, løst og saftigt. Når æblet er fuldt modent er det behageligt syrlig sødt med aromatisk smag og kraftig duft. Skrællen har en dårlig bismag. Plukkes i september og har brugstid frem til december. Historie. Stammer fra herregården Tyrrestrup ved Horsens hvor handelsgartner G.J Bøgh fandt sorten i 1860. Sorten går under betegnelsen Taffelæble. Vækstform.
Foto: Pometet, Københavns Universitet Queen Æblet. Madæble. Grundfarven er hvidgrøn til grønlig gul, solsiden med rød dækfarve med striber og pletter. Skrællen er noget tyk og sej, lidt fedtet. Kødet er hvidt med et grønligt skær, skørt og saftigt, syrlig smag uden en gennemtrængende aroma. Dufter kraftigt. Plukkes af flere omgange fra August til september og kan gemmes til december. Et godt madæble [...] ikke skurv på æblerne. Synonymer. The Queen, Königinapfel. Queen kan ses ved gården fra Ejdersted (nr. 31).
Foto: Pometet, Københavns Universitet Lord Suffield Æblet. Madæble. Flot græsgrøn farve der senere går over i gulligrøn. Groft og saftigt æble med frisk syrlig smag. Kraftig duft og fedtet og sej skræl. Modner i september og bruges fra august. Det er et af vores første madæbler og kræver meget sukker. Historie. Stammer fra England, Middelton nær Manchester. Sorten er tiltrukket af en væver Thomas Thorpe i 1820 og opkaldt efter godsejeren på et nærliggende gods. Sorten er kendt i Danmark fra omkring 1875. Vækstform. Sorten vokser kraftigt som ung, men efterhånden som træet begynder at bære frugt,
Foto: Pometet, Københavns Universitet Lord Derby Æblet. Madæble. På træet er farven skinnende græsgrøn, kan sjældent få en brunrød solside. Ved lagring ændrer farven sig til gullig/hvidlig. Kødet er gulligt tørt og fast uden megen saft og aroma. Svag duft. Æblet koger godt ud. Plukkes i september og bruges frem til februar. Historie. Sorten stammer fra Stockport i England 1811, hvor sorten er opformeret af planteskoleejer Witham. I Danmark blev sorten udplantet i Århus i 1890, og i Lyngby af planteskoleejer A. Piper samt andre Engelske sorter i 1913. Vækstform. Noget opret og stift træ,
Ildrød Pigeon Æblet. Et fint lille spiseæble. Farven er grønliggul med en rosa tone, og smuk rød dækfarve fremkommer, når æblet lægges til soling. Frugtkødet er hvidt med en fin, forfriskende mandelagtig smag og aroma, ”pigeonsmag”. Svagt duftende. Plukkes i første halvdel af oktober og bruges fra november frem til jul men kan holde sig frem til april. Fint til brug i køkkenet. Historie. Ildrød Pigeon er en frøplante, der stammer fra Korsør. Den er dannet i 1870. Kan forveksles med almindelig ’rød pigeon’. Vækstform. Træet er smalt og opret og kan plantes tæt. Kronen bliver omvendt kegleformet
Foto: Tina Bach Nygaard Nonnetit fra Als Æblet. Spise- og madæble. Grundfarven er grøngul med rød dækfarve med tydelige striber. Kødet er hvidt og middelfast med en grov struktur. Smagen er saftig, sødsyrlig med en god aroma. Plukkes sidst i september. Historie. Nonnetit fra Als er en frøplante der stammer fra Als. Vækstform. Rimeligt sundt træ der ikke får skurv, men kan få frugttræskræft. Kan ses i haven ved huset fra Dyndved (nr. 44).
Pigeon Maribo Foto: Olav Egelund Foto: Olav Egelund Æblet. Et fint lille spiseæble. Farven er grøngul med rød, stribet dækfarve. Frugtkødet er grønligt, saftigt, med nogen syre og svag aroma. Skralden er let fedtet. Plukkes i første halvdel af september og bruges fra november frem til jul men kan holde sig frem til april. Fint til brug i køkkenet og til most. Historie. Pigeon Maribo er en frøplante, der stammer fra Maribo på Lolland. Pigeon fra Maribo kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).
Pigeon Juellinge Foto: Pometet, Københavns Universitet Pigeon fra Juellinge Æblet. Et fint lille spiseæble. Farven er grøngul med et grønligt skær og rosastribet kind. Frugtkødet er hvidt, saftigt og mørt. Smagen er vinagtig med en fin ”pigeonsmag”. Svagt duftende. Plukkes i første halvdel af oktober og bruges fra november frem til jul men kan holde sig frem til april. Fint til brug i køkkenet. Historie. Pigeon Juellinge er en frøplante, der stammer fra Juellinge. Pigeon fra Juellinge kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).